Den sidste smøg
Tiden er rendt fra os. Jeg kiggede ud af vinduet og ærgrede mig over, at hun havde fået lov til at forpeste mit værelse med en smøg. Det var længe siden vi havde set hinanden, og snakken gik vel i grunden meget godt, så jeg havde indvilliget i at lade hende ryge en smøg indenfor. Hvad jeg ikke vidste var, at denne smøg desuden skulle blive den sidste. Straks herefter begynder min kritiske hjerne at overveje, om det muligvis kunne ligge noget symbolsk i dette faktum, at hendes sidste smøg i min nærhed blev inhaleret indenfor de fire vægge. Skæbnens ironiens velsagtens, men samtidig er jeg overbevist om, at det var en ren tilfældighed
Det henleder mine tanker på litteraturfortolkninger og analyser. Hvor ofte vil en symbolsk tydning ikke på samme måde kunne være et tilfældig sammenfald af associationer og én måde at fortælle sin historie på? Det er vel ikke altid sikkert, at forfatteren har ment, at teksten skulle opfattes på den måde, der sidenhen viser sig at være den mest almindelige? Desuden bliver en tekst vel i grunden først levende og i realiteten til i det øjeblik, en læser kaster sine øjne og ikke mindst opmærksomhed over den. Et eller andet sted er læseren, der bestemmer, hvad en tekst handler om. Det er læserens ideer og opfattelse af teksten, der giver den liv.
På samme måde var det min fantasi, der fandt på at filosofere over noget så forskelligt som en smøg og en bogs indhold. I et par dage derefter lugtede der stadigvæk af røg. Men røg er heldigvis noget, der diffunderer efterhånden, hvilket igen kan symbolisere et parforhold som ikke længere er. Faktisk var smøgen en glimrende sammenligning dermed, når der som i visse tilfælde er tale om, at noget starter dejligt , hyggeligt og rart, men efterhånden som tiden går forsvinder mere og mere for til sidst helt at forsvinde. Problematikken i denne forbindelse må herefter være, at der muligvis var et filter på cigaretten. Hvorledes skulle dette så forklares i sammenhæng med den øvrige forklaringsmodel? Eventuelt er det på tide at drage de mere menneskelige aspekter ind i en sådan sag, således at det ikke længere kun er lugtesansen, der vidner om en menneskelig indblandelse. Slutninger efterlader i menneskelige foreninger altid et spor af en eller anden art, hvilket filteret/skoddet beviser. Noget vil aldrig blive glemt, da tiden der er gået for altid vil være en del af ens liv, man ikke uden videre kan smide ud af vinduet. Efter afslutninger kan noget nyt begynde, ingen tvivl om det, men en cigaret kan næppe blive til en ny. Derfor ryger rygere også sjældent kun en smøg i hele deres liv! Vi andre må lære at leve med forureningen, selvom den delvist forsvinder, men som sagt vil en ny cigaret i en ny sammenhæng blot påvirke vore liv...

top