Opd. 04/05/13
Forside
Formål
Julehistorie 12
  Julehistorie 2012

 

Årets julehistorie blev desværre lidt afkortrt pga. graviditetsgener

1
Det var midt på efteråret. Den første nattefrost havde netop vist sig og tvunget de første blade af træerne. Snart ville alle skovens blade henstå i prægtige rødgule efterårsfarver, og jægerne vil vende hjem fra jagt med røde kinder og dryppende næser. Det første sikre forvarsel om vinterens snarlige komme.
Gråhavns hustage – nogle i sorttjæret træ, andre i mørkegrå skiffer - lå rimklædte og glimtede smukt i morgensolen. Hanen havde netop galet og kundgjort over for alle den stormomsuste fiskerbys sammenbragte indvånere, at en ny dag kunne begynde.
Men folk sultede. Torsken, kulmulen og skrubben var blevet for snu til at gå i fiskernes net. Fiskerbådene kom tomme i havn. Byens forrådskamre var sat under bevogtning, og uden bevogtningen ville kamrene for længst være blevet plyndret af byens fattigste indbyggere, som især var tilflyttere fra omegnens få gårde. Ingen bonde kunne ernære sig herude på de salte, sandede jorder. Folk måtte rejse efter mad.
(skrevet af Kasper Hovgaard)

2
Hver morgen var der optræk til ballade omkring den eneste brønd i byen, når der blev udøvet bevidst chikane mellem gamle beboere og tilflyttere. Byfogden Malle Muk gruede for, hvad fremtiden ville bringe. En profet havde spået i fiskeindvolde, at vinteren ville blive meget hård. De stærke ville rejse, og de svage ville gå til i den bidende kulde.
På markedsdage var torvet i byen et virvar af tuskhandel og små boder, kærrer og vogne. Af og til kom nogle købmænd til byen fra fjerne lande med mystiske varer i krukker, kasser og kister, der duftede af planter og blomster, som ingen indbygger i Gråhavn nogensinde selv havde været i nærheden af.
Netop i dag var det markedsdag, og netop i dag trillede en mystisk overdækket kærre, der duftede sært, ind i byen…
(skrevet af Kasper Hovgaard)


Duften mindede ikke om noget, som nogen i byen nogensinde før havde duftet. Det var ikke en dårlig lugt, bare anderledes og krydret. Alle stimlede sammen om kærren. Midt i menneskemylderet hørtes pludeselig en lys og klar barnestemme: SE! hvad er det, der stikker ud under tæppet? Og ganske rigtigt, der stak noget ud under kanten på det tæppe, som dækkede kærren – en rød trekant med en hvid kvast for enden. Beboerne i Gråhavn stimlede endnu tættere sammen, der blev hvisket og tisket overalt, ingen havde en anelse om, hvad det kunne betyde. Byfogden Malle Muk trådte frem af mængden...
(Skrevet af Randi Bundgaard)

4
....Han gik hen til kærren og løftede forsigtigt på overdækningen. Folkemængde veg tilbage bange for hvad der var derinde. Den røde trekant med den hvide kvast for enden bevægede sig, og under den kom en lille mandsskikkelse til syne, klædt i grå bukser, en tyk trøje, vest og træsko. Da han sprang ud og stillede sig foran Malle Muk, gik der et sus igennem mængden. En ophidset mumlen bredte sig hurtigt, og Malle Muk fornemmede at stemningen på torvet på et øjeblik ændrede sig fra nysgerrighed til en mere spændt og nærmest aggressiv stemning. 
Malle Muk signalerede til sine betjente, at de skulle komme tættere på, og forsøge at holde folkemængden på afstand, og så hurtigt som han kunne, fik han den lille mand med den røde hue, kærren og kusken gelejdet over torvet og videre hen til byfogedboligen. Uden for huset fik de hurtigt læsset kærrens last af, og sagt farvel til kusken.
(Skrevet af Anne Nellemose)

5)
Først da de sad bænket i køkkenet, fik Malle Muk lejlighed til at se nærmere på sin gæst. Ved første øjekast lignede han et barn, men ansigtet viste, at det var en voksen mand. 
-Jeg er godt nok sulten, jeg har ligget på den kærre i flere dage, sagde Nisse Pok, for det var hans navn.
Malle Muk kikkede ned i bordet og måtte beskæmmet fortælle sin gæst, at han desværre ikke kunne tilbyde meget andet end et par tørre brødskorper med smør og en smule mælk.
Nisse Pok kikkede undrende på Malle Muk, sprang så op og løb ud til den last, han havde haft med. Han var hurtigt tilbage med 2 poser, en lille brun og en stor hvid. Han bad sin vært om en gryde og mælken. 
-Hvad er det og hvem er du? spurgte Malle nysgerrigt, idet han forsigtigt tog nogle små hvide korn op af den ene af poserne, snusede til dem og bed forsigtigt i et af dem. Pok fik gryden sat over ilden og i den hældte han mælken og de hvide gryn. Lidt efter bredte der sig en duft, der fik Malle Muks tænder til at løbe i vand.
-Jeg hedder Pok og er nisse. Og det jeg laver her kaldes risengrød. Hvem jeg er vil jeg fortælle, når vi har spist. Da grøden var færdig og øst op, tog Pok sin anden pose, og op af den tog han et brunt pulver som duftede helt anderledes og krydret, da det blev drysset på grøden sammen med husets sidste sukker. 
(Skrevet af Anne Nellemose)

6
-Og hvad er så det for noget? nærmest hviskede Malle.
-Kanel - det hedder kanel - dufter det ikke helt fantastisk, grinede Pok
Malle Muk sad længe tavs, da han var færdig med at spise, mæt for første gang i mange måneder. Så sagde han stille:
-Hvem i alverden er du, og hvad er en nisse?
Nisse Pok gravede længe i sine lommer, og omsider fandt han hvad han søgte, sin lille kridtpibe og en læderpose med tobak. Først da han havde fået godt blus på piben, begyndte han at fortælle.
- For flere måneder siden sejlede jeg og mine nissevenner afsted på et skib fra de varme lande, med kurs mod det kolde nord. Vi skulle op til vores chef - Julemanden - med en last af ris og kanel. En vældig storm bragte os ud af kurs, og vi strandede på en kyst 6-7 dagsrejser herfra. Vores master knækkede, men ellers skete der ikke rigtig noget. Vi fik lasten af ris sikkert i land, og jeg blev udvalgt til at rejse ind over land for at finde mennesker, og ikke mindst træ, der kunne hjælpe os med at reparere skibet. En fattig fisker tilbød at tage mig og nogle sække ris med på sin kærre.......
(Skrevet af Anne Nellemose)

7
…og nu er jeg så her, sluttede Pok og bakkede på sin pibe. Jeg har brug for din hjælp, hjælp til at reparere skibet, så vi kan komme op til Julemanden med den dyrebare last.
Jo-hooo, sagde Malle Muk med et listigt glimt i øjet, det la’r sig vel ordne, det la’r sig vel ordne. Træ kan vi nok få fat i fra savværket nede ved åen, de har altid noget på lager og nogle arbejdsduelige folk kan jeg da også nok skaffe. 
Meen, som du allerede har opdaget, så er det trange tider, fiskene vil ikke gå i nettene, folk lider nød og vi har sultet i mange måneder. Men de gode poser, du medbringer, sagde Malle og kiggede lystent hen på poserne med ris og kanel, vil nok kunne hjælpe byens borgere til at komme til kræfter igen. Der er vel mere, hvor det kommer fra…på skibet? Vi to kunne nok slå en handel af. Du får repareret jeres skib, og byens borgere får hjælp til at klare sig gennem vinteren.
(Skrevet af Gitte Haugaard)

8
Men sig mig engang, fortsatte han, du svarede ikke rigtig på, hvem du er. En nisse, siger du, du ser mig noget klejn ud, ikke meget større end mine egne smådrenge, men du er vel ellers gammel nok? Og ham din chef, Julemanden, ham har jeg aldrig hørt om, er det en slags herremand? Han kan vel ellers nok spise fisk ligesom andre mennesker, det er vel ikke nødvendigt at rejse i mange dage for at skænke ham det, du har i sækkene, var det ris, du kaldte det? De ser mig noget tørre og blege ud, de små hvide korn, men jeg må sige, Muk klappede sig på den slunkne vom, den grød ligger godt i maven.
Ja, de sække kunne gøre gavn her i Gråhavn, hvor langt væk siger du, jeres skib ligger? sagde Muk tænksomt. En plan var langsomt ved at tage form i hans hoved. Sådan en lille stump menneske, nåh nej nisse kaldte han sig, sådan et bette pjok af en skabning kunne han vel nok hamle op med.
(Skrevet af Gitte Haugaard)

9
Nu gjaldt det for Muk om at handle klogt, dette kunne være Gråhavns redning, han ville blive husket som Den Gode Byfoged, byens store redningsmand, Gråhavns Lykke, ham, der bragte byen frelst gennem de trange tider…..Malle Muk faldt helt hen i tanker, mens han udmalede sig sit eftermæle, statue på Torvet, en stor gade opkaldt efter sig, Malle Muks Boulevard….ingen ville nogen sinde få at vide, hvordan det i virkeligheden hang sammen.
I mens sad Nisse Pok ganske roligt med sin pibe og betragtede manden på den anden side af bordet. Det var da vist en fin historie, jeg fandt på der, tænkte han. Jeg tror, den naive byfoged hoppede på den, jeg har nu også altid været ganske god til det med historier. 
Min mission må og skal lykkes, tænkte han, alt afhænger af mig…
Hensunkne, som begge mænd var i egne håbefulde tanker, var der ingen af dem, der bemærkede den lille, fattigt klædte pige, der havde siddet musestille på høkassen bag døren og som nu hurtigt og lydløst smuttede ud af køkkenet. Trine Snedker’s, for hende var det nemlig, spænede alt hvad hun kunne tværs over Torvet og forsvandt ned ad en lille gyde…
(Skrevet af Gitte Haugaard)

10
Hvor hun smuttede ind i et lille hus med et lille skilt hvor der stod J.A.N. på. Da Trine kom ind gik hun over til en skranke hvor der stod en lille kvinde ”Han er her, han er her” kom det forpustet fra Trine ”er du sikker og det er ikke lige som de tre andre gange” kom det fra kvinden bag skranken ”ja jeg er sikker denne her har Kanel med” kom det sikkert fra Trine, Den lille kvinde der sad med sit strikketøj, nikkede samtyggende og lagde det beslutsomt fra sig… 

Alt imens var Malle og Pok blevet enige om den betaling som Malle skulle have for at hjælpe Pok med at reparere Poks skibe. Som Malle fik op på 10 sække ris og 5 sække kanel.
”Men lad os gå ned til savværket og se om vi kan finde noget træ og nogle der vil hjælpe med at transportere det hen til dit skib” kom det fra Muk, mens han rejste sig. 
Da Muk havde skaffet en vogn og havde fået læsset vognen og var halvvejs ud af byen blev de stoppet af 20 små mænd der blokkerede deres vej så de ikke kunne komme videre lige meget hvad vej. Mændene der havde ens grå tøj på med en mærkelig rød hat der lignede en halv måne
(Skrevet af Mikkel Märcher)

11
”hvad sker der her” kom det forbavsende fra Muk 
”Vi kommer fra J.A.N.” kom det fra den ældste af de små mænd 
”J.A.N. hvem er det” kom det lidt Puk menes han kigge lidt nevøs rundt på de små mænd
”JAN er en forkortelse af Julemands Agent Nisser” kom det på samme tid fra alle de andre 19 små mænd 
”jamen dette træ skal vi bruge så vi kan hjælp Julemanden” kom det lidt surt fra Muk ” Ja godt nok har jeg aldrig hørt om ham før men Nisse Pok her har da fortalt lidt om ham og da hans skibe er læsset med ris og kanel til Julema..” kom det vider fra Muk men blev stoppet af den ældste af de små mænd 
”den mand er ikke en nisse den er et bedrag der kun er ude på af gøre sig rig på andres bekostning så han kan nyde det søde liv, men hvis du overgiver ham til os er der en stor belønning for ham der kan rede landsbyen” kom det lidt bestemt fra den ældste 
”hvilken og hvad for en belønning kom det lidt stille fra Muk mens resten af landsbyen var begyndt af samle sig rundt om den lille blokade for at se hvad der var ved at ske 
” Belønningen er at I kan alt det ris og kanel der er på Pok´s skib som skulle være nok til at alle her i byen har nok at spise til næste års høst er i lade og at Julemanden vil komme forbi natten til den 25
december hvor alle i byen vil få en gave de har ønsket sig” råbte den ældste 
(Skrevet af Mikkel Märcher)


blank gif


(c) 1999 - 2000 Joske Smedegaard