Opd. 05/06/12
Forside
Formål
Julehistorie 2011
  Julehistorie 2011

1
Der er mørkt og helt stille i entreen, da jeg stille lukker døren bag mig. Umiddelbart virker det ikke til, der er andre hjemme. Det i sig selv giver ikke helt mening, eftersom vi tæller d. 1. december, hvor alle i huset altid plejer at samles om julehygge-ritualerne. Klokken er 16.37, og det undrer mig i den grad, at jeg skulle være den eneste, der er hjemme. Jeg åbner forskellige døre, men det ændrer ikke på min opfattelse af, at her ikke er andre.
Jeg er nået hen til køkkenalrummet, som også er ejendommens stue. I det jeg åbner døren strømmer en stribe af lys mig i møde, og jeg hører en masse surprice-udbrud  fra en endnu ukendt mængde mennesker.


2
Det er en tradition vi længe har haft, præcis hvor længe kan jeg ikke huske, men nu har jeg boet her i omegnen af 15 år, og vi har haft traditionen så længe, jeg kan huske. Vi mødes d. 1. december ligegyldig på hvilken ugedag den falder. Og så igen d. 7., 14. og d. 21. Det er vores måde at fejre december på. Det er ikke et forum der er udsprunget af ideen om advent, overhovedet ikke. Vi synes bare, december måned var en fin anledning til at mødes nogle gange og hygge os sammen. Man skal naturligvis heller ikke underkende essensen af det vi foretager os udover at snakke og spise.
top
3
Lysstriben rammer mig bredt i ansigtet, og jeg lyser op ved synet af de mange kendte ansigter. Er der noget herligere end at gense sine gode venner? Såvidt jeg lige kan overskue, er de her faktisk alle sammen. Det er yderst sjældent det lykkes at samle os alle, men efter endnu en indre tælling, viser min indskydelse at holde stik. Nitten mennesker foruden mig selv. Det er helt flot.
De er allerede gået i gang med at forberede aftenens kulinariske oplevelser. En tre retters menu, intet mindre kan gøre det, og så er der oven i købet hjemmelavede jule-snacks efterfølgende.
Efter maden går vi i gang med at fremstille julepynt, her d. 1. især i form af juledekorationer og den slags. Afslutningsvis arbejder vi videre med det helt store højdepunkt, som jeg endnu ikke vil afsløre, hvad er.

4
Det hele startede for mage år siden med at en god ven og jeg sad og snakkede om, hvor meget vi egentlig elskede juletiden. Vi fandt ud af, at vi begge faktisk hvert år ærgede os over, at december måneds nedtælling til jul i løbet af de 24 dage så hurtigt fik ende. Andre vil sikkert mene, at de 24 dage så rigeligt rækker og må kunne dække ethvert behov for juleri. men sådan forholdt det sig altså ikke for os. Hvis man kunne ville vi gerne have flere af den slags måneder, hvor man laver nedtælling til noget specielt og i den grad værner om hyggen og den gode stemning - endelig uden det skal virke påtaget eller skabe for stort forventningspres. Næ dagene skal bare stille og roligt gå i takt med at det endelige mål hastigt nærmer sig i det fjerne
som en mur, man løber imod der udfra ens eget synsfelt nærmest vokser og vokser.

5
Vi giver hinanden knus og påstår, det er længe siden sidst, hvilket det for en dels vedkommende også er, men lige netop jeg er - i al beskedenhed naturligvis - enormt god til at pleje mine venskaber og se de folk, der rent faktisk betyder noget for mig jævnligt. Nå men efter høflighedfraserne er jeg klar til at indgå i jule-fælleskabet som den sidste i denne omgang. Almindeligvis falder der lidt fra efterhånden, som måneden går, og man bliver optaget af andre julelige gøremål, men vi er en fast kerne, der altid deltager. Det er naturligvis undertegnede og Andrej, vennen der var med til at opfinde disse sammenkomster for mange år tilbage, samt nogle andre, som jeg vil præsentere senere. VI kan naturligvis ikke stå tyve mand i køkkenet på en gang, så ca. halvdelen går, efter det traditionelle glas gløgg, ud i skoven for at finde brugbare emner til juledekorationerne og aftenens øvrige kreationer.
top
6
Andrej og jeg fandt ganske enkelt ud af, at vi syntes, 24 dage var alt for lidt til at forberede sig på julen, ikke mindst i lyset af december måneds mange øvrige arrangementer. Det kneb simpelthen med tiden. Vi blev enige om, at man mødtes 4 gange i december og lavede  diverse juleforberedende aktiviteter, nød noget godt mad og gode venner selskab. Noget der i teorien, bortset fra det med julen, jo sagtens kunne gøre sig gældende for alle venner, at afse rigeligt med tid til at ses, men sjældent er muligt i praksis. Men det var vi ligeglade med, vi skænkede det faktisk ikke en tanke. Vi gik ud fra devicen om, at nu har vi en aftale disse dage, så må vi undlade at deltage i andre ting på de tidspunkter. Det går tilsyneladende også meget godt, eftersom vi fortsat mødes under  juleomstændighederne. Dejligt med langvarige aftaler.  Vi prøver at præge de andre deltagere til at tage det ligeså alvorligt, men i sidste ende, er det jo deres eget ansvar, om de ønsker fuld deltagelse i fællesskabet eller ej.

7
Nøjagtigt som d. 1. december er jeg den sidste der ankommer. Det er igen i huset, hvor jeg bor, vi mødes. Der er også flere af de andre, der bor her, så det er nærliggende, men på den anden side er der også flere der bor samlet et andet sted i byen. men nu er det altså her. I dag dufter der af flæskesteg og brunede kartofler. Jeg kan faktisk allerede fornemme julestemningen, inden jeg træder indenfor. Både fordi der udenfor nu hænger julelyskæde med dansende snemænd, men også duften og dørmåtten signalerer tydeligt, at der her er gang i juleriet.
Jeg hilser pænt på og glider ind i julestemningen, uden at gøre noget særligt for det. Pludselig sidder jeg blot med en saks og klipper små julefigurer ud af rødt karton.

8
Nå men efterhånden er det vel på tide at løfte en smule mere for sløret og berette, hvem jeg egentligt er. MIt navn er blandt venner Kalle, men i den civile og mere oficielle verden hedder jeg når ret skal være ret Kakachabel Donotello Baliado Lagusti. Hvor jeg kommer fra er faktisk ikke så lige til at svare på, men min mor er født i Lesotho og har siden været bosat i både Uraguay, Paraguay og Hawaii. Hendes forældre, altså mine morforældre kom oprindelig fra henholdsvis Serbien og Chile. Min far er født i Østrig men er opvokset her i Danmark. Hans forældres oprindelse er tilsyneladende lidt uvist men muligvis var min farfar fra Scicilien og min farmor fra Belgien. Altså er jeg relativt multinational hvis man tager mine aners oprindelse i betragtning. Selv er jeg nu bare opvokset i Boeslunde, der er en lille sydvestsjællandsk by med eget postnummer.
top
9
Selvom min mor er afrikansk, er der ikke meget afrikansk udseende over hverken hende eller jeg. Det var vel nærmest en slags tilfældighed, at det netop var der, mine morforældre valgte at få deres tredje barn i rækken. De var der sammen i arbejdsøjemed, og de to ældre søskende var på kostskole i Tyskland imens de var rejst ud i den store verden for at gøre en forskel, hvilket de da formentlig også bidrog til. Det har historien nu aldrig rigtig meldt noget om, men generelt er min viden om alle mine bedsteforældre ret sporadisk, da begge mine forældre for mange år siden er gået bort, og det derfor ligeledes er mange år siden, jeg har fået noget som helst fortalt om min familie. Min mor var måske en anelse mørk i huden men det slog aldrig rigtig igennem til mig. Så jeg er med andre ord bleg som en del andre danskere. Det positive ved det er naturligvis, at man så godt passer ind i julestemningen,når blot en rød hue med hvid kvast findes frem.

10
Min far var en mand af få ord, så det var ikke specielt nemt at få lokket oplysninger om vores fælles forfædre ud af ham, men dog fortalte han lidt om sine forældre. Hans mor havde meget utraditonelt for tiden været på rejse i sine unge dage og var tilfældigt kommet til Scicilien, hvor hun ligeså tilfældigt var stødt ind i min farfar på et om muligt ligeså tilfældigt værtshus i en tilfældig by, hvor min farfar tilfældigvis var i land og ligeledes ganske utraditionelt var taget på værtshus, hvilket ellers ikke var noget han gjorde sig i. De havde med det samme fattet sympati for hinanden, og inden længe havde de erklæret deres store kærlighed til hele omverdenen, og
eftersom hverken den ene eller den andens forældre bifaldt det unge pars kærlighed flyttede de sammen til et helt andet land, nemlig Østrig.

11
Tilbage står så spørgsmålet om, hvad I al verden du skal bruge al den viden om min familie til, og til det har jeg ikke rigtigt noget svar, men personligt synes jeg da, det er rart at vide lidt og andres baggrund og kultur, hvis det er nogle, jeg skal bruge meget tid med. Og eftersom dette jo trods alt er en julekalender, altså en historie i 24 afsnit, skal vi tilbringe en del tid i hinandens selskab. Dermed kan man sige, at det primært er af høflighed, jeg på den måde belemrer dig med tørre facts, for der er jo i sandhed ikke noget mærkværdigt over min historie. Mine forældre mødtes, blev forelskede, flyttede sammen af alle steder i Danmark, fik et barn, og det var så det.
Jeg har meget på hjerte, så vi kan virkelig ikke spilde mere tid på familierelationer i denne omgang. Jeg vil ikke afvise at vi muligvis sidenhen kommer ind på dette tema, men for nu må der lukkes ned, så historien om juleriet kan fortsætte.


12
Mange udenforstående har flere gange spurgt mig, om ikke, det blev for meget med alt det juleri i december måned, hvortil jeg ganske enkelt må svare, at nej det bliver ikke for meget. Vi der mødes, hygger os gevaldigt og bruger julens snarlige komme som samlingspunkt. Udover at lave julepynt og spise julerelateret mad foretager vi os naturligvis også andet, som jeg endnu ikke vil løfte sløret for, det vil jeg vente med til næste sammenkomst. Dog kan jeg afsløre, at vi også synger nogle af julens sange, og såmænd også ind imellem gør os udi at afprøve vores evner eller mangel på samme som komponister, hvorved vi forsøger at lave nogle nye julesange. Sidstnævnte går ikke så godt.
top
13
Musetrapper. Vi kan garanteret alle prale af at have fremstillet sådanne, og det er netop hvad jeg igen er i færd med. Jeg laver dem ikke kun i hvid, men også i rød og endda i farvekombinationen rød/hvid. Det er nemt at lave og pynter så fint. De andre synes, jeg er lidt barnlig, når jeg kaster mig ud i masseproduktion af disse små finurlige tingester. Selv synes jeg bare de er fine og enkle. Julehjerter, i deres mest oftest brugte sammensætning, laver jeg også mange af, og er der noget herligere end at glædes over et dejligt stykke hjemmelavet julepynt. Ja jeg synes det til stadighed ikke, og heldigvis har jeg fundet nogle andre mennesker, der ligesom jeg deler denne passion. For det kan man vist godt kalde det. Godt nok er det en relativ kort periode ud af et helt år, det foregår, men i den periode passionen får lov til at komme til udtryk og blomstre op, ja da er det temmelig intenst.

14
I dag er julehyggen flyttet til et andet sted, Vi har lejet salen på det gamle slot, hvor riddersalen egner sig ualmindeligt godt til aftenens arrangement. Det koster naturligvis lidt mønt, men det betaler vi gerne denne ene gang om året for at få de helt rette rammer til vore store aften.
I aften har vi alle forberedt i historie, som vi vil læse højt for de andre. Det må gerne være en omskrivning/fortolkning af en allerede eksisterende tekst, men vi er også velkomne til selv at tage digterskoene på og skrive vores eget. Denne aften har vi alle spist hjemmefra og tager hver især en form for forplejning med. Naturligvis er dette koordineret, men ikke efter det sædvanlige sammenskuds-gilde-koncept. Næ her har vi på forhånd udvalgt 15 retter/drikkervarer og de sidste fire er wildcards. Alle disse bliver skrevet på hver sin seddel og blandes i en tromle, hvorefter hver deltager trækker en seddel.

15
Da vi ankommer har aftenens hovedarrangører, som ikke er mig denne gang, anrettet et lille bord, hvorpå vi kan stille vort bidrag til aftenens forplejning. Da jeg går ind i det i øvrigt lettere dunkle rum får jeg straks øje på bordet, der er smukt oplyst af fakler ophængt på alle vægge. På selve bordet står der allerede en del skåle og kander og ikke mindst tre enorme stearinlys, der også har til opgave at oplyse netop forplejningen i en ekstra hyggelig lysramme. Med et hurtigt blik på indholdet af bordets skåle og kander kan jeg se, at der er medbragt gløgg, æbleskiver, brune kager, vanillekranse, mjød, kålrabi, hjemmebryggede øl, konfekt, hjemmelavede bolcher, brændevin, peberkager, pebernødder, saltsild, emmentalerost, stærk skæreost, kiks, sodavand og havregrynskugler. Det vil med andre ord sige, at min “ret” er den sidste. Jeg stod op tidligt i morges og begyndte at koge min helt egen julesuppe helt fra bunden, så der er med andre ord for at bruge en ofte brugt floskel noget at glæde sig til.

16
Eftersom jeg er den sidst tilkomne og tilmed den sidste, der skulle komme, betyder det, at vi i dag er fuldtallige, hvilket i sig selv er lidt af en begivenhed. Det er en tradition netop denne aften, at den sidst tilkomne stiller sig op og fremsiger et eller andet efter eget valg. Det er på det nærmeste en slags hellig aften, og derfor bliver der gjort lidt mere ud af mange ting.
Jeg stiller mig velvilligt op foran forsamlingen og fremsiger en passage fra en tekst, jeg engang selv har skrevet til skrivebordsskuffen: “Det er mørk udenfor, og du tør dårligt kigge ud af vinduerne, der er fint afskærmet med et lyst gardin. Gardiner må endelig ikke være for mørke, idet de i så fald uforvarende kommer til at lukke FOR meget ude. Der er egentligt heller ingen grund til at kigge ud af vinduet, for du ved det er mørkt som altid, og pæretræet står uden for, nøjagtigt som det plejer. Alligevel kan du ikke dy dig for at få stillet din nysgerrighed ved netop at kigge ud af vinduet. I det korte øjeblik, du løfter let i gardinet, netop der, flytter dine sanser fokus og forsøger at forstå, at alting er nøjagtigt som det plejer, selvom det ikke længere ser helt sådan ud” MIne damer og herrer, velkommen til denne storslåede aften, hvor alt måske heller ikke helt er som det ser ud.

top
17
Vi satte os alle sammen på stole, der var sat op som var vi i et teater. Den person, der i aften havde hovedansvaret for arrangementets tilblivelse, stillede sig op foran og informerede kort om aftenens program. Først skulle vi naturligvis smage på noglt af al den medbragte forplejning. Derefter var det tid til aftenens første eksterne indslag. En mand ved navn Korriba Tallon ville fortælle om sin mangeårige forskning udi folks fejring af julen og ikke mindst tiden op til julen - altså især de 24 dage fra d. 1-24. december. Efterfølgende ville der være mulighed for at cirkulere lidt rundt i den finde riddersal og konversere om stort og småt og vel især julerelaterede samtaler ville være oplagte.
Derefter ville der være endnu et oplæg fra en udefrakommende nemlig juleelskeren over dem alle Karina Karitas, der i det grad forstår at sprededet glade julebudskab på en sådan måde, at det smitter. Afslutningsvis varfællessang på programmet, alle skal synge den julesang, vi tidligere havde frembragt. Grunden til at aftenen i den grad bærer præg af at være lidt mere formel er, at vi med tiden har fundet ud af, at det fungerer bedst på den måde, hvis man vil have fremmede til at være en midlertidig del af vores julekoncept.

18
Jeg har besluttet, at det i dag er det på høje tid at påbegynde juleindkøbene. Inden jeg når så vidt vil jeg dog gerne lige vende tilbage til, hvad jeg fortalte eller måske netop ikke afslørede d. 3. december. Der sluttede vi nemlig aftenen af med det helt store projekt, der gik ud på noget så simpelt som forberedelse af juleaften. Når jeg nu siger simpelt, mener jeg i virkeligeheden ikke nødvendigvis simpelt igen. Ens ordvalg kan meget nemt komme til at afspejle noget helt andet, end det man egentlig mener. I al sin enkelthed hjælper vi hinanden med at finde ud af, hvilket tøj vi skal iklæde os juleaften samt hvilken vært/værtindegave hver især skal medbringe til vor respektive julefest. Det er jo overhovedet ikke enkelt, for hvordan tager nitten mennesker stilling til det nitten gange i fællesskab? Jo det gør vi ved først at lave små grupper, hvor hver enkelt fortæller om juleaftensplanen, altså hvor skal man være og med hvem skal man fejre begivenheden. I grupperne når vi så til en enighed om, hvad der kunne være bedst for hver enkelt. Derefter tages det hele i plenum, ja det lyder så skoleagtigt, men faktisk er det rigtig hyggeligt at sidde og finde ud af den slags ud på de små timer.

19
Tilbage til mine julegaveindkøb, der jo som bekendt fandt sted i går. Jeg tog bussen ind til byen og gik ikke som de fleste andre i et storcenter men blev ude i sneen og kulden for ligesom at holde fast i tanken om, at det altså er julemåned og relativt koldt. Den oplevelse bliver man jo af naturlige årsager helt foruden ved at bevæge sig ind i en overdækket indkøbsgade, hvilket storcentre jo i hvert fald også er. Det betød imidlertid at det var nogenlunde fremkommeligt, og køerne var nok knap så lange som de havde været førnævnte sted. Først gik jeg i boghandelen hvor min tante Kinesa skule have en gave fra. Det er i øvrigt hos hende, jeg skal fejre jul sammen med mine to fætre Kunju og Kinjo, min kusine Ingrid og min tantes nye mand Oliver og dennes to børn Andreas og Kirsten. Jeg er ligesom den fortabte søn, der ikke rigtig har andre steder at fejre jul, så for længe siden bestemte min tante, at jeg fremover skulle være der. Det passer mig fint, og der er ikke nogle små børn, men vi hygger os nu trods det. De andres gaver købte jeg i henholdsvis en skobutik, en spilbutik, en pibebutik, en musikbutik og endelig i en tøjbutik. Hvad mig eget tøj angår, ja så fandt vi den aften i fællesskab ud af, at jeg skulle have røde fløjlsbukser,en sort/hvidstribet skjorte samt en lang nissehue.
top
20
Hurra hurra, nu er der ikke længere ret lang tid tilbage. De stadig lukkede kalenderlåger er for længst kommet i undertal, og kalenderlyset er snart brændt helt ned. Netop denne tid af december måned elsker jeg, for man kan ligesom mærke at spændingen intensiveres, Børn glæder sig mere og mere og kan næsten ikke styre deres forventninger, ligesom de voksnes spændingsniveau også at ved at nå en kulmination, for de kan snart ikke holde forventningspresset ud længere. Nogle bliver en anelse småstressede, fordi de mangler at nå så meget. Jeg formår dog stadig at slappe af og nyde det hele i fulde drag, mens jeg hjemme lystigt hører julemusik og bager småkager. Faktisk er det for mig en tradition disse sidste dage op til jul at bage en ny slags julesmåkage hver dag - undtaget er d. 21. hvor vi jo atter mødes - , hvilket
giver i alt 4 forskellige slags. Det nyder min tante og familie selvfølgelig godt af, og jeg kan da heller ikke uden at lyve påstå, at jeg ikke selv småspiser en enkelt eller to (i timen) i de sidste dage op til jul.
top
21
Det er i dag den sidste gang inden jul, vi mødes. Hver gang er noget særligt, men denne sidste gang så tæt på jul er ende mere speciel, og alt emmer af spænding og glæde. Vi er som en flok små børn, der slet ikke kan vente til den store aften, hvor træet tændes og gaverne pakkes ud. Derfor holder vi som det vel efterhånden er blevet kutyme i mange familier - en ekstra omgang juleaften denne aften. Vi starter op med den helt traditionelle julemiddag, danser om træet, synger sange, spiser lækker konfekt, og pakker hver især én gave op. Alle har nemlig fået til opgave at købe gave til enaf de andre. Det pler at være ufattelig hyggeligt, og det er ligefør denne dag er større end selve juleaften, idet jeg jo netop denne aften er i selskab med mange andre juleentusiaster, og det er der altså bare noget ganske særligt over. Afslutningsvis tager vi endnu en tur om træet og synger bl.a. “Dejlig er Jorden” og “Vær velkommen Herrens år” selvom sidstnævnte er en anelse tidligt, men ingen af os ser hinanden mere i dette år - det er også en uskreven regel.
top
22
En anden regel er, at alle skal udbringe en skål, og det i en ny variant af drikkevare hver gang, så hvis alle er til stede, når vi at skåle i nitten forskellige slags drikkelse. Det er en enorm udfordring og på samme tid næsten ikke til at holde ud. Min skål bliver i år i Dild-snaps og er til ære for de mange timer, vi efterhånden har tilbragt sammen i år. Det tager for lang tid at remse alle de andres skåle op, men et lille udpluk kan det vist godt blive til: Øl for de mange nye juleøl, vi seneste år er blevet velsignet med, Æblemost for den gode æblehøst, Kakaomælk til ære for nytårets luren lige om hjørnet. Pakken, der nøje udvalgt er blevet købt til mig, indeholder de mærkværidgste ting. Ikke at jeg er utilfreds eller ej kan bruge dem, men jeg undrer mig bare over, hvordan man finder på sådan en gave. Det drejer sig om en skål med kinesisk skrift, og giveren oplyser, at det betyder glædelig jul. Derudover er der et ungarsk julekostume, påstår manden, der har købt pakken. Hvad det mere specifikt vil sige, ved jeg ikke, for jeg synes umiddelbart det ligner det kostume, vi så godt kender hjemme fra vor barndoms jul. Sidst med ikke mindst er der tre snapseglas fra Bornholm. Ja det kan man da kalde jul fra andre egne i skøn forening.
top
23
Jeg bør måske også afsløre, hvad jeg gav den person, jeg skulle berige med en gave. Det var Linda Mogensen der skulle have den gave, jeg havde stået for indkøbet af. Det endte efter mange overvejelser med en paryk, så hun kunne ligne sit store idol Michael Jackson. Derudover fandt jeg også et par solbriller i grøn med gyldne stjerner på. Til alt held blev hun glad for begge dele, og så var min  lykke jo gjort, eftersom denne del af årets jule-mission var fuldendt.
Inden aftenen er slut, tager vi en omgang mere om træet, mens vi atter synger alle de gode gamle julesange, og i bedste familie-stil vælger vi hver en sang eller salme, der skal synges. Her er der til gengæld ikke noget med at snyde og kun tage første og sidste vers, så nej denne specielle aften fatter vi atter hinandens hænder og traver igennem alle vers af fx“Et barn er født i Bethlehem”, “Sikke en voldsom trængsel og alarm” og “Højt fra træets grønne top”. Da alle har været igennem valget af en sang, er klokken efterhånden blevet temmelig mange, og en del af os skal op på arbejde næste dag, men det har ingen betydning, for dette er essensen af JUL, hyggen og traditionerne omkring julen.
top
24
Her d. 24. december er vi jo for længst færdig med at mødes i gruppen, der fejrer julen ekstraordinært meget. Men det betyder bestemt ikke, at det hele er slut. Næ i aften skal jeg som tidligere nævnt holde jul med min tante og hendes familie, som efterhånden er blevet som mig egen. Inden det kommer så vidt skal jeg dog have iordnet et par ting, som hos mig er fast juletradition. Juleaftensdags morgen står jeg som alle andre dage op, laver en kop kaffe og drikker den i ro og mag. Denne dag har jeg dog ikke radioen kørende i baggrunden men sætter i stedet en af mine yndlings julecd’er i afspilleren, og nyder nyfortolkningen af de gamle julesange. Da jeg er færdig med min kaffe smører jeg et stykke brød, ikke for meget smør blot en smule og en enkelt skive ost. Efterfølgende går jeg mig en lang tur ud i det finde frostvejr og indsnuser den friske luft. Derefter er det endelig blevet tid til en rugbrødsmad med flæskesteg og rødkål. Da den er fortærret og skyllet ned med et glas julebryg bevæger jeg mig, oppakket med ufattelig mange gaver, af sted mod min tante. Da jeg når frem drikker vi et enkelt glas gløgg og spiser et par æbleskiver inden vi alle tager i kirke. Efter endnu engang at have hørt Jule-evangeliget og sunget nogle af de gængse salmer kan det ikke udsættes meget længere. Vi må hjem og se Disneys juleshow og endelig, endelig kan den rigtige julefest så begynde. Herefter er der kun et at sige, det blev igen jul, og julefreden nåede at sænke sig, ligesom jeg nu atter kan begynde at tælle ned til det hele næste år igen. God jul til jer alle.
top


(c) 1999 - 2000 Joske Smedegaard