Opd. 05/06/12
Forside
Formål
Julehistorie 09
  Julehistorie 2009 (Tobias Klaphat)

1)
Der var engang en lille nisse ved navn Tobias Klaphat Nissen
Han var ikke så gammel endda, kun 3562 år havde han levet.
Han boede sammen med en del andre nisser i et såkaldt nissekollektiv.
Her hyggede man sig samme om aftenen og om dagen sled man ifølge
Tobias Klaphat sig selv halvt fordærvet ved at lave gaver til alle de 
åh så søde og artige børn, som Julemanden mente, havde fortjent en gave.
Tobias Klaphat var engentlig almindeligvis i godt humør, men jo tættere på
julemåneden man kom, desto mere gnaven blev han, hvilket også de andre
nisser bemærkede.

2)
- Nå Klaphat, nu er det så blevet den 1. hva'? Vi ved jo du altid kommer i
så godt humør på denne årstid, sagde bofællen Magnus Tagpap
- Årh pas dig selv din dumme nisse, svarede Kalphat, hvad ved du egentlig om
hvordan jeg går og har det? Du kan da være ligeglad.
Tobias Klaphat var dog alt andet end fornøjet, for han stod for tiden ved et samlebånd
og malede ansigter på små trædukker, der stille og roligt gled forbi i lind strøm.
Det var der da ved den søde grød ikke megen udfording i. Han ville meget hellere enten
sidsse hjemme i sofaen med en nisseøl og en skål risengrød og læse det nyeste nummer 
af Nissetidende. Detvar dog ikke altid så ligetil, for Anders fejekost var altid hurtigst til
at få fingrene i bladet.

3)
Tobias tænkte ofte på at snige sig ud i entreen om natten og simpelthen stjæle bladet
inden Fejekost, der var en ualmindelig morgenfrisk nisse, kom på benene.
Det blev dog kun ved spekulationerne, for han havde bemærket at den yngste nisse i kollektivet
Thomas Rapand simpelthen var endnu mere morgennisse end Fejekost og løb ture meget tidligt om mogenen,
og desuden sov meget tæt på yderdøren, så det var rigtig svært for Tobias Klaphat at få sin plan ført ud i
livet. Nissetidende var et blad, der kom 4 gange om ugen, og som regel fik Tobias Klaphat først fingre i det
sidst på aftenen, for Fejekost vågede nærmest over det når de kom trætte hjem fra Julemandens
værksted sidst på dagen.

4)
Tilde Tirgertarm var madnisse for de mange nisser i kollektivet. Hun vidste godt, at Tobias Klaphat langtfra
var en lykkelig nissse sidst på året. Hun vidste både, han ikke gad arbejde i Julemandens værksted, samt
at han hellere end gerne ville have fingre i Nissetidene før Fejekost.
Tilde Tirgertarm var en flik og rar gammel nissekone, der ville alle det godt, så hunvar ikke så meget for at hjælpe
Tobias Klaphat med med planen, idet det jo så gik ud over en anden nisse. Så en dag sagde hun simpelthen
- Klaphat kom lige herhen, jeg har nogle gode nyheder til dig min ven
Klaphatslentrede uinteresseret hen mod Tilde Tirgertarm, han gav almindeligvis ikke meget for hendes såkaldte
gode ideer.
- Jeg har snakket med Julemanden, og han har et andet job til dig, hvis du er interesseret?
- Tjo det kommer da så sandelig an på, hvad det er for noget, snøvlede Tobias Klaphat
- Jo ser du, Julemanden udgiver jo rent faktisk Nissetidene, og du kan få job på trykkeriet.

5)
Sådan gik det til, at Tobias Klaphat slap væk fra samlebåndet med de mange dukkeansigter for at komme
til et andet samlebånd, hvor han skulle bladre hver 5. blad løst igennem for at se, om alting så fint ud.
De fleste andre nisser i nissekollektivet hånede ham, for det var da en nisses fornemmeste opgave at
producere legetøj for julemanden. Det nye job var da nærmere det rene tidsspilde. Tobias Klaphat var
derfor en smule mut trods sit nye job. Lige indtil en dag en af de andre nisser i kollektivet ved navn 
Børge Bondebro kom hen og klappede ham på skulderen og sagde, at de to skulle veksle et par ord -
under fire øjne. Det var imidlertid ikke nemt at få mange øjeblikkes fred og privatliv i nissekollektivet, 
så de gik ganske enkelt en tur i det omkringliggende landskab.

6)
- Ser du Klaphat, vi er nogle stykker der er vældig glade for, du er kommet hen på trykkeriet. 
Dels er Fejekost jo glad for, han ikke længere generer dig, bare fordi han læser Nisseposten tidligt.
Derudover er det jo også nemmere for de andre at få læst den, når du nu ikke også skal, 
vi får jo hvert et gratis eksemplar, når vi arbejder der. Derudover er jeg og et par stykker mere bl.a.
Lasse Lommesmerte enormt glade for dig. Du er altid så glad, og så passer du dit arbejde. Det er skønt.
Vi har en klub, hvor vi klunser og drikker lidt jule-nisse-brændevin også. Vi står faktisk og mangler en 
frisk nisse. Kunne du ikke tænke dig at være med? Tobias Klaphat overvejede engang eller to og gryntede så
- Jow det kunne da være meget hyggeligt.
- Fint Klaphat, så får jeg Lommesmerte til at kontakte dig.

7)
Allerede næste dag opsøgte Lasse Lommesmerte Tobias Klaphat.
De aftalte at de næste dag efter arbejde ville følges hen i det hemmelige rum, hvor klanen klunsede.
Hele dagen var Tobias Klaphat spændt og fik da vist undervejs også lavet et par fejl i gennembladringen.
I hvert fald kom Henrik Himmelbjerg et par gange hen til ham og rømmede sig bag hans ryg. 
Himmelbjerg var en fyldig nisse med et alt for lille nisseskæg til hans store korpus. Han orkede dårligt at
forlade sit kontor på 1. sal, hvorfra han hver dag sad og beskuede det arbejde folk i produktionen.
- Vi har nok meget andet i hovedet i dag, hva Klaphat, sagde Himmelbjerg med sin yderst dybe stemme.
Tobias Klaphat fór sammen og undskyldte mange gange sit sløseri og bladrede febrilsk ekstra meget i de
næste eksemplarer. han fik i hånden.
Himmelbjerg trissede afsted igen, og Tobias Klaphat tørrede svenden af panden og smilte til sig selv,
og tænkte atter på aftenens kommende begivenheder.

8)
De mødtes og startede ud med at drikke et glas jule-nisse-brændevin.
- Så er stemningen ligesom lidt bedre, brølede Karlo Kamptræning
De sad og klunsede og drak efter Tobias Klaphats mening alt for meget brændevin, men hyggeligt det var det.
Da klokken nærmede sig de 11 om aftenen bekendtgjorde Himmelbjerg, at han ville til at se dyner, for han 
havde uheldigvis lovet at hjælpe noget familie med at flytte rundt næste dag kl. 7
De brød op, og trissede hver til sit fra det hemmlige rum.
Da Tobias Klaphat så i sin seng, kunne han ikke rigtigt falde til ro, og han skulle også ud og lade vandet
ualmindeligt mange gange, så det varede en rum tid, inden han endelig døsede hen.
Pludselig vågnede han ved, at der stor nogen for enden af hans seng og sagte kaldte hans navn.
top
9)
-Klaphat, Klaphat, vågn op nisse. Du kan da ikke bare ligge der og slænge dig hele natten lang.
Tobias Klaphat var endnu ikke helt vågen, så han kunne knapt identificere, hvem der dog forstyrrede hans skønhedsøvn.
- Ja jeg hører du er kommet med i Klunseklubben... Det er sgu da kun for små søde artige nisser som Kamptræning,
Bondebro og Lommesmerte - ja og så nu også dig, nærmest brølede den endnu uidentificerede nisse.
- Hvis du nu fortæller mig, hvem du er, så kan det være jeg er lidt mere snakkesalig, mumlede Tobias Klaphat
- Mit navn er Tommy Tvebak og du kender mig ikke - endnu, men det kommer du snart til. Du skal da være med i 
den "virkelige" klub, skal du ikke? Der går det ud på at stemme på, hvilke pakker der bliver det største hit i år.
Samtidig drikke vi naturligvis llidt nisse-brændevin og spiller kort osv. Det er vældig hyggeligt, kan du tro.
Tobias Klaphat kunne næste morgen kun huske det hele svagt, han kunne heller ikke huske, om han fik svaret
på den mystiske nisses spørgsmål.

10)
Det var i det hele taget en underlig dag, hvor arbejdet bare gik derudaf helt på rutinen. Han tjekkede de
forskellige blade for fejl og lod sig i øvrigt ikke forstyrre af noget eller nogen. En ting var man ikke længere 
fik sin nattesøvn i fred, mens ens arbejdsdag skulle de sørme ikke begynde at invadere også.
Tobias Klaphat stod og nærmest halvsov, da Himmelbjerg atter trissede forbi og skulede ondt mod ham.
- Klaphat, vågn nu op for søren. Du får ikke din løn for at stå og halvsove.
Det gav et hop i Tobias Klaphat, og han kom hurtigt ud af sin døsede tilstand.
Hans sidemand, en halvgammel støvet og ikke særligt social nisse Morten Målløs havde bemærket Himmelbjergs 
pudsige optrin og sagde
- Nå der er nok nogen, der holder øje med dig, har de grund til det?
Tobias Klaphat svarede resolut, at nej det havde de bestemt ikke, han gjorde altid sin pligt, men enhver 
kunne da blive lidt træt - også midt på dagen

11)
De næste par dage svævede Tobias Klaphat igennem. Han havde det godt, og der var stadig en uge til 
de næste gang skulle mødes og Klunse. Gudskelov for det, for han var blevet lige lovlig træt efter den aften.
Hans fætter Palle Pølseskind havde skrevet et brev, hvori han bekendtgjorde, at han snarest ville aflægge 
sin unge fætter et visit, da det efterhånden var mange år siden, de sidst havde set hinanden, og han alligevel 
skulle omkring disse kanter. Tobias Klaphat skyndte sig at sende et brev retur, hvori han skrev, at han glædede 
sig meget til fætterens besøg. Tobias Klaphat havde ikke rigtig noget familie i nærheden, og de to fætre havde i 
tidernes morgen mens de endnu var nissebørn og boede i nærheden af hinanden været de bedste venner.
Han spekulerede på, om han skulle planlægge noget, de skulle lave sammen. Han kunne jo altid komme med
en tur på trykkeriet og se bladets fremstilling, men måske de også skulle tage udenfor området og se lidt andet.


12)
Palle Pølseskind dukkede som aftalt op næste dag, hvor han var mere end klar til at genoptage mødet med sin fætter.
- Det er da godt nok lige et par dage siden sidst hva' Klaphat? Hvorn går det egentligt med din familie?
- Jeg ser dem ikke ret tit, må jeg indrømme. Nu er jeg efterhånden ved at være faldet til her på egnen.
- He he ja efter godt og vel 300 år, det var sørme da også på tide fætter.
De sad begge og så hinanden lidt an og snakkede videre om ingen verdens ting, da Tobias Klaphat
pludselig fik den indskydelse, at de skulle tage ned og besøge hans gamle ven Poul Pibe.
De vandrede ned af bjerget og ind i grotten, hvor vennen holdt til.
Her fik de sig en rigtig hjemmebrygget nisse-bajer og efterhånden som der røg flere af slagsen indenbords
begyndte snakken at gå lidt lystigere. Tobias Klaphat havde ikke overvejet, at fætteren skulle overnatte,
men efterhånden indså han, at det nok var sådan det forholdt sig. Så han måtte have lagt en plan.

13)
Det var heldigvis en lørdag, så Tobias Klaphat skulle ikke op på job næste dag, og derfor kunne de jo i teorien godt overnatte hos Poul Pibe, selvom Tobias Klaphat nu havde mest lyst til at komme hjem i sin egen seng.
Poul Pibe blev imidlertid ved med at fylde nisse-bajere på Tobias Klaphat og Palle Pølseskind, så til sidst gav de efter og blev. Der var to skibsbrikse i et gæsteværelse og der indlogerede de to fætre sig så natten over.
Tobias Klaphat havde helt glemt, at hans fætter var en mester-snorker. Han kendte faktisk kun til en nisse, der overgik Palle Pølseskind i at snorke. Det havde man engang fundet ud af, da de begge havde deltaget i en konkurrence, der skulle afklare, hvilken nisse, der var en højst snorkende. Verner Vejrtrækning havde knebent vundet over hans fætter, som derfor havde været muggen over dette faktum i flere århundreder.
Men virkeligheden var, at Tobias Klaphat lå her og skulle lytte til verdens næst-mest snorkende nisse. Øv!

14)
Næste morgen travede de to fætre hjemad efter at være blevet fodret godt af hos Poul Pibe, der diskede op med et noget større morgenmadstraktement end i nissekollektivet. Dejligt mætte småsnekkede de således.
- Nå Klaphat, det var sørme hyggeligt at besøge din gamle ven.
- Tja det var såmænd udmærket, det var længe siden, sagde Tobias Klaphat
- Jeg regner med at tage hjem i morgen på et tidspunkt, jeg vil jo gerne lige se hvor du arbejder.
Tobias Klaphat undrede sig ikke over denne iver men tænkte, at det jo var dejligt nemt bare at tage fætteren med på job og så kunne han ellers få fred og ro efterfølgende.
- Jaeh du skal vel også hjem til Gertrud Grinebidder, savner hun dig slet ikke når du sådan tager afsted?
- Tjo det gør hun da forhåbentligt, men det er nok meget sundt at være lidt fra hinanden, sagde fætteren.
Derefter udvekslede de ikke flere ord før næste morgen.
top
15)
Om morgenen spriste de en solid omgang morgenmad sammen, inden de begav sig over på trykkeriet.
Her viste Tobias Klaphat Palle Pølseskind rundt, og han udgik ikke at få sure blikke fra Henrik Himmelbjerg.
Denne bar dog tilsyneladende over med hans ikke arbejdsomme gemyt, da han hørte, at det var en fætter,
Tobias havde så travlt med at underholde.
De tog afsked, og Tobias Klaphat var atter tilbage ved samlebåndet, efter en begevihedsrig weekend.
Inden længe skulle han dog få sig en af de helt store overraskelser.
- Ho Ho Ho, jamen er det ikke selveste Tobias Klaphat, der ellers altid plejer at være så sur og tvær i denne juletid?
Tobias Klaphat genkendte med det samme Julemanden, på trods af han aldrig tidligere havde set ham i virkeligheden.
- Øh jo, det må jeg jo hellere vedstå, fremstammede Tobias Klaphat.
- Jeg har jo hørt - og nu set - at du rigtig er livet op, efter du stoppede med at arbejde for mig. Dig er der krummer i min dreng
Vi kommer til at skulle tale lidt mere sammen. Jeg har allerede aftalt med Hr. Himmelbjreg, at du lige må gå fra en times tid eller sådan.

16)
Julemanden og Tobias Klaphat gik ind i et mødelokale og fik kort derefter serveret en grydfuld nylavet gløgg af selveste Himmelbjerg, 
der pludselig behandlede Tobias Klaphat som en anden konge.
- Du undrer dig sikkert min ven, men jeg har brug for medarbejdere som dig, der tør stå ved sig selv og deres meninger. 
Vi har ganske enkelt brug for nogen, der er lidt kritiske og ikke bare følger med, hvis du forstår?
Tobias Klaphar var en anelse uforstående, hvilket Julemanden straks bemærkede.
- Jeg har aftalt med Hr. Himmelbjerg, at du kan stoppe her på trykkeriet med dags varsel, hvis altså du er interesseret.
- Øh nu er jeg jo i virkeligheden rigtig glad for at være her, fremfor at arbejde på din fabrik
- Jo jo det er skam forstået, men ser du, det er jo et helt andet job, jeg her tilbyder dig. Du skal sammen med min mest
betroede medarbejder Lina Limstift holde orden på tropperne, så at sige - og udvikle. Med andre ord skal du ikke længere stå
direkte i produktionen.
Julemanden tog en stor slurk Gløgg, sukkede og fortsatte derefter
- Du kan bare give mig besked senest i aften.
Og lige så hurtigt som Julemanden var dukket op, var han væk igen

17)
Resten af dagen kunne Tobias Klaphat ikke rigtigt samle sig om sit arbejde, men trods det blev han der naturligvis til arbejdsdagens ende,
for han var jo en ganske arbejdsom nisse. Doh kunne han stadig ikke helt forstå, hvorfor i al verden selveste Julemanden ville have
ham til at arbejde for sig. Der måtte da være et utal af andre nisser, der ligeledes indimellem udtrykte deres utilfredshed og gjorde op
med tingene tilstand, for således at komme videre.Han besluttede at inddrage en gammel bekendt i sine spkulationer vedrørende det nye job.
Det var længe siden, han sidst havde set og snakket med Gynther Gulerod, men denne lod sig ikke mærke det mindste med det
og opførte sig, som om de to havde set hinanden igår.
- Jamen hvor er det da herligt, at min gamle ven vil spørge mig til råds, smålo Gulerod
Tobias Klaphat forelagde sagen for sin ven og afventede spændt hans dom eller vel nærmere råd.
- Kære gamle ven, du skal ikke være så bange for at prøve noget nyt, det vil være mit råd.
Julemanden er en mand, der lover, hvad han holder, men naturligvis også en streng mand. Så hvis du har tænkt dig at leve op til hans 
forventninger om din åbenbart gode arbejdskraft, så sig da for den hellige nisses skyld JA.

18)
Tobias Klaphat vandrede en tur rundt i mørket med sin pandelampe. Ja faktisk havde det været hans fars. Han arbejde i sin tid i en mine,
hvorfor han havde behov for pandelampen, men nu var det altså blevet Tobias Klaphats. Ak ja alle disse minder. Hans far ville helt sikkert
have rådet ham til at beholde sit nuværende job, i stedet for igen at skulle arbejde for Julemanden. Faren var ikke særligt begejstret 
for Julemanden, i det han altid havde givet sine medarbejdere for dårlige arbejdsvilkår. Hvad ligende det at have sæsonarbejdsløshed 
i over halvdelen af året. Produktionen kunne da bare køre året rundt.
Pludselig så Tobias Klaphat et lys, der nærmest kom ud af ingenting på den klare aftenhimmel. Han blev en anelse bange, 
men huskede så sig selv på, at nisser jo ikke blev bange. Foran ham stod en lille dværgnisse, som til forveksling ligende den mest
berømte dværgnisse i verden filosofnissen Platin.
- Ærede Hr. Klaphat, jeg har observeret, at De har problemer med at beslutte dem, men er der noget vi filosofnisser er gode til,
så er det beslutninger, og eftersom Deres tidsfrist er ved at rinde ud, vil jeg tilspørge Dem, om De ønsker at købe en ydelse hos mig?

19)
Tobias Klaphat kiggede forvirret på filosofnissen. Sådan nogen havde han aldrig tidligere hørt om
- Jo jeg vil da gerne have lidt hjælp, men jeg kan desværre ikke betale dig ret meget.
- Hvis du giver en gang grød på den lokale bodega er det okay med mig, svarede Platin
Derfor gik de sammen hen og købte sig til en gang grød. Hvad de ellers diskuterede, kommer ikke denne historie ved,
for selv en nisse har ret til lidt privatliv.
Dejlig opstemt vendte Tobias Klaphat næsen hjemad mod kollektivet. Nu havde han truffet sin beslutning om at begynde at
arbejde for Julemanden igen, for som Platin havde forklaret ham, havde han ikke et egentligt valg. I sidste ende, skulle det nok
gå sådan at han kom til at arbejde for Julemanden hvad enten han ville eller ej, så derfor kunne han ligeså godt sige ja selv.
Han så en skikkelse stå og ryste længere fremme. Han kendte ikke nissen, men spurgte denne, om han kunne hjælpe.
- Jeg hedde Valentin frossenpind, mig du ikke kan hjælpe, svarede nissen meget surt, og Tobias Klaphat skyndte sig derfor hjem.

20)
Vel hjemme kom Tobias Klaphat i tanke om, at han ikke anede, hvordan han skulle give Julemanden besked om, 
at han gerne ville arbejde for ham. Det var jo ikke fordi, man lige kunne slå Julemanden op i telefonbogen.
Tobias Klaphat bestemte sig for at ringe til sin ven Troels Travhest.
- Ja det er Travhest ham selv, har godt nok ikke vundet noget i 100 år, men alligevel...
- Øh hej Troels, det er Tobias Klaphat, ved du hvordan man får fat i Julemanden sådan med ganske kort varsel?
- Næ det tror jeg skam ikke man kan, men hvorfor skal du da have fat i lige netop ham?
Tobias Klaphat forklarede situationen, hvilket åbenbart beroligerede hans meget belæste ven.
- Det skal du ikke tænke på min ven, når Julemanden afventer svar fra dig, som han selv har bedt om, så skal han nok opsøge dig.
- Jamen tak for hjælpen så, vi må ses her engang efter jul.
Dermed stoppede de to gamle venner samtalen, og Tobias KLaphat gav sig atter til at vente.

21)
Senere samme aften bankede det pludselig på Tobias Klaphats dør. Han skyndte sig at lukke op, men så sikkert noget slukøret ud, 
da han opdagede, at det blot var hans gamle ven Hans Hattefjæs, der ville høre, om de to skulle følges til deres slægtsby, når nu de
lillejuleaften skulle til den traditionsrige Julegudstjeneste. De aftalte, at følges ad, for når man skal så langt, er det rart at have en
at følges med.
Tobias Klaphat besluttede sig herefter for at gå tidligt i seng og ligge og læse i en bog. Han fandt den store bog med mange historier
frem fra sin bogreol og begyndte at læse. 
Efterhånden som timerne gik blev Tobias Klaphats øjne ved med at falde i, så han lagde bogen fra sig og gik ud for at børste sine 14 tænder.
Da han kom tilbage til værelset var lyset blevet slukket. Tobias Klaphat holdt et øjeblik op med at trække vejret og tænkte, at nu var det nu.
Mens han spændt stod og ventede sprang fire af hans bofæller pludselig frem og råbte og skreg og grinede, så de var helt blå i hovederne.

22)
- Nåh hvad så Klaphat, det havde du vist ikke lige regnet med he he, brummede den ene
- Nej du lignede sgu da en, der havde skidt grønt, sagde den anden
- Ja der tog vi lige godt fusen på dig, din klaphat, sagde den tredje
- Vi synes bare lige, du trængte til lidt sjov, du ser så alvorlig ud for tiden, sagde den fjerde
Tobias Klaphat var fuldkommen målløs og vidste slet ikke, hvad han skulle sige. Egentlig var han også lidt rasende, for hvad bildte de sig
ind? Hvis han havde lyst til at se alvorlig ud, så måtte han vel have lov at gøre det i fred. Mens han stod og overvejede, hvad han skulle sige
eller gøre, blev han med et helt paf, idet det igen bankede på døren.
- Kom ind, men bliv ude hvis der er flere, der skal lave sjov med mig, råbte Tobias Klaphat en anelse surt
Ind trådte en høj mørkhåret person med høj hat, stok og bakkenbarter. Hans blotte tilstedeværelse gjorde, at ingen sagde noget.
- Hvis de herrer vil være så venlig at lade vor ven Tobias Klaphat her være og forlade lokalet, så han og jeg kan tale sammen fred?
Det var nærmere en beordring end et spørgsmål. Den fremmede ventede ikke på de gik, men åbnede igen døren og gjorde tegn til dem om at gå.
- Mit navn er i øvrigt H.C. Antonsen

23)
Tobias Klaphat stod og var helt paf. Han havde aldrig før haft besøg af nogen, der smed andre ud.
- Nå Tobias Klaphat, lad mig komme lige til sagen, der er ingen tid at spilde, sagde H.C. Antonsen
Den fremmede stod under en meter fra Tobias Klaphat, og han lugtede sødligt af æbleskiver og gløgg.
- Du må afgive dit svar straks, så der kan komme orden i sagerne, og vi kan komme videre.
- Jeg har besluttet, at jeg gerne vil arbejde for Julemanden, sagde Tobias Klaphat promte.
- Det regnede jeg også med, ellers ville du da for alvor leve op til dit navn, sagde den fremmede og knipsede to gange med højre hånd.
Med et var der yderligere en person i rummet, hvilket Tobias Klaphat ikke forstod noget som helst af.
- Dette er min ven og kollega Salomon Salamander, han vil guide dig videre herfra.
H.C. Antonsen knipsede igen to gange, og med et var det kun Tobias Klaphat og Salomon Salamander, der var i rummet.
- Vi skal af sted hen på fabrikken nu, det er jo den store dag i morgen. Jeg ved godt du har aftalt noget med din ven, 
men det har vi allerede sørget for at aflyse, så det skal du ikke spekulere mere på. Er du klar? 
Så tager du min hånd og tror på magien, så vil du også opleve den
top
24)
Tobias Klaphat var ikke sikker på, han troede nok på magien, men da han tog den andens hånd gav det helt sig selv.
Han havde jo også lige set det i kraft af, at den ene var dukket op og den anden var forsvundet.
Nu befandt de sig i en kælder. Salomon Salamander ledte han ned i en lang gang og stak en fakkel i hånden på ham. 
- Fra nu af må du klare dig selv min ven. Julemanden ønsker ikke at se mig i dag, bare fortsæt, så kan du ikke undgå at møde ham.
Tobias Klaphat så rådvild på den anden, der blot knipsede med fingerene og derefter forsvandt ud i det blå.
Efter en længere travetur mødte han endelig en stor tung dør. Han åbnede den og trådte indenfor i en stor sal, hvori der 
ikke befandt sig andet end et enormt skrivebord og en enkelt stol.
- Nå så nåede du alligevel frem inden Jul, Tobias Klaphat
Julemanden var pludselig dukket op bag skrivebordet, Han kiggede intenst på Tobias Klaphat.
- Dig har vi ventet på noget tid, du må se at komme igang, for det er jo allerede i aften alle gaverne skal ud.
Du og Lina Limstift har mere end rigeligt at se til. Jeres assistent Birger Bidsel kan sætte dig mere ind i det lige her og nu.
Lina Limstift kan du først møde senere, da hun er travlt optaget lige nu. Og hvis du så vil have mig undskyldt, 
jeg skal sove en god lang middagslur inden aftenens strabadser.
Tobias Klaphat nikkede, takkede og gik ud af en anden dør, og mødte straks sin assistent.

Således gik det til, at Tobias Klaphat kom til at arbejde for selveste Julemanden igen, dog nu som betroet medarbejder,
der var med til at sørge for al logistikken omkring uddelingen af gaverne. Tobias Klaphat nåede at hjælpe til med at få
årets pakker distribueret, og han nåede også selv at holde jul sammen med sine kolleger, der dog holdt Juleaften på arbejdspladsen.
Sådan er der mange nisser, der holder juleaften, for netop denne dag/aften er af forunderlige grunde ikke nævnt i deres overenskomst.
top


(c) 1999 - 2000 Joske Smedegaard