Opd. 30/10/13
Forside
Formål
Julehistorie 08
  Julehistorie 2008

1
Der var engang en nisse, der hed Hasse
Han vidste ikke så meget om ret meget, for
han havde maskiner til at hjælpe sig med alt.
Han levede i 2051 og var omgivet af robotter og
selvtænkende vægge mv. dagen lang. Han kunne såmænd ikke engang huske hvordan andre levedende skabninger så ud, for han kom sjældent uden for en dør.

2
Men i år skulle det være anderledes, havde han bestemt. Nu måtte det være nok med at sidde indenfor hele året og kun få juleinput i december via TV'ets mange julekalendre. Nej i år ville han ud og opleve julestemningen blandt både nisser og mennesker. Måske kunne han endda selv være med til at skabe lidt af den - han var jo trods alt en nisse. Selvom det var langt over 100 år siden, han sidst havde gjort brug af sine nisse-kunster.

3
Hasse tænkte, at han måtte have hjælp, for han havde ingen idé om, hvordan man var sammen med andre. Det var mange år siden, han sidst havde gjort det. Han overvejede at ringe til sin storebror Høsse Hujhej, der jo måtte vide noget, eftersom han nu trods alt var ældre end ham selv. På den anden side, havde de to heller ikke haft kontakt i lange tider, så det ville måske være lidt mærkeligt. Næ han kunne i stedet invitere Høsse på besøg en dag i nærmeste fremtid. Men hvordan gjorde man sådan noget?

4
Godt at Nissenettet er opfundet, tænkte Hasse og slog op på Nissgle og søgte efter invitationer. Mærkeligt nok kom der ikke en eneste brugbar side frem på skærmen, men i stedet poppede der et lille nyt vindue op, som det var umuligt at lukke. Heri var tilsyneladende startet en kommunikationsprogram af en art, så for at få klarhed over, hvad det mon var for noget, spurgte Hasse den superintelligente computer om, hvad han forventedes at gøre ved det lille vindue. Maskinen forklarede ham, at han blot skulle skrulle skrive tekst og trykke enter, så ville modtageren i den anden ende kunne se, hvad han havde skrevet.

5
Hasse tastede løs på tastaturet, selvom han sagtens kunne have fået maskinen til at skrive, det han sagde. Men det var ligesom lidt sjovere på denne gammeldags måde
"Jeg hedder Hasse, hvem er du?"

"Hvad skal jeg med et skytsnisse, hvad går det ud på?"

Hasse spekulerede et øjeblik over, om han mon ligefrem havde brug for hjælp. Ganske vist var han ret uerfaren, men selv han kunne vel finde ud af at kontakte sin storebror uden andres hjælp. Til sidst besluttede han sig dog for, at det var ok med Nissan.
"OK så siger vi det, hvad skal vi starte med?"

6

"I morgen aften?" Det var godt nok tidligt, hvordan skulle han nå at gøre klar til det på så kort tid?

Og væk var det lille vindue og hans nye ven. Hasse kneb sig engang i armen og bad køkkenmaskinen Esmaralda om at hælde et glas koldt isvand ud over ham, så han var sikker på, han ikke havde drømt det hele. På computeren var der i hvert fald ikke spor af en andens tlstedeværelse. Men den var god nok. Han var vågen og måtte nu se at få noget tørt tøj på og få ringet til Høsse.

7
Da Hasse endelig fandt dimsen, der åbenbart var en telefon, sad han og stirrede på den. Hvad mon man skal gøre ved den, tænkte han. DEt var mange år siden, han sidst havde brugt sådan en, og egentligt kunne han ikke huske, at den slags så sådan ud. Nu måtte min skytsnisse da egentligt godt komme mig til undsætning, men på den anden side kand et da ikke passe, jeg skal være SÅ hjælpeløs!
Han fumlede løs og fik på forunderligvis en menu frem på dimsen.
"Goddag jeg er din fuldautomatiske telefonbog, hvem kunne du tænke dig at komme i kontakt med?", sagde en fuldautomatisk og lidt metallisk stemme. Hasse stirrede forundret på aparatet og fik fremstammet "Høsse"

8
Der var et par toner i dimsen, inden en stemme pludselig sagde:
"Halløj lillebror, hvad i al verden sker der for dig, er du blevet syg? Her har man ikke hørt en lyd fra dig i flere år, og så ringer det sgu op fra dit nr. Er der nogen der laver sjov mon?"
Hasse vidste slet ikke, hvad han skulle svare til det, så han fremstammede blot et forsigtigt lille "hej". Storebrorens stemme lød varm og glad, måske en anelse frusteret eller skuffet.
"Nå men så er det jo dig lillebror. Hvad vil du?"
"Øh jeg vil høre, om du ikke har lyst til at komme på besøg i morgen. Jeg skal til at finde julestemningen frem, og det kniber det lidt med, så jeg tænkte, du kunne hjælpe mig - og så ville det glæder mig meget at se dig igen, efter al denne tid"

9
Høsse indvilligede i at komme på besøg dagen efter, så Hasse fik nu travlt med at forberede sig til besøget. Han slog igen op på Nissgle for at blive lidt klogere på, hvad man egentligt kunne lave sammen sådan en decemberdag. Igen kom han til at chatte med Skytsnissen Nissan, der jo havde lovet at være ham behjælpelig.
De fandt sammen ud af, at Høsse og Hasse skulle drage ud i Nisseby og spise en nissefrokost for derefter at tage et smut til nisse-julemarked i den gamle bydel, inden de atter skulle vende hjemaf til Hasse og hygge sig resten af aftenen. Nissan informerede om, at Esmaralda sagtens kunne ordne aftensmaden og den øvrige hjemlige forplejning, hvis blot Hasse gav hende besked.

10
Den store dag oprandt, og Hasse var vældig spændt på, hvordan det mon skulle gå. Ja han kunne jo knapt huske, hvordan storebroderen så ud. Tiden sneglede sig afsted, men pludselig informerede den elektriske dør om, at nogen nærmede sig. Hasse nærmest fløj op og styrtede hen til døren. pludselig kom han i tvivl om, om han nu også havde husket det hele. Han åbnede døren og gav akavet Høsse et knus. Høsse så omtrent lige så overrasket ud, som han selv forestillede sig, han gjorde. "Det var bare en impulsiv handling", fik Hasse fremstammet. "Det er da helt i orden" svarede Høsse gennem sit lange hvide nisseskæg. Til sin store overraskelse blev Hasse helt varm i kinderne, og sammen gik de indenfor i huset.

11
Esmaralda havde på bedste vis lavet varm kakao og snekugler, de to brødre kunne hygge sig med, inden de skulle afsted til Nisseby, hvor en dejlig frokost ventede dem på restaurant "Den gyldne hue".
Snakken gik lystigt, og Hasse blev helt ked af, at han ikke tidligere havde taget initiativ til noget lignende. Selvom dagen kune lige var begyndt, overvejede han allerede at invitere noget mere af familien på besøg ved senere lejlighed. Men nu en ting af gangen. Hasse gav væggen ordre på at spille julemusik, og kort efter, var rummet indhyllet i herlige julesange. Klokken var ved at være mange, og heldigvis mindede den mekaniske mus dem om, at de hellere måtte komme ud af døren.

12
De to nistroen til centrum, hvor de slentrede lidt rundt og nød byens julebelysning, inden de slog vejen forbi "Den gyldne hue". Da ingen af de to brødre var videre vant til at færdes i byens centrum, hvad de faktisk lidt besvær med at finde frem. Undervejs blev de også stoppet af flere gademusikanter, der spillede julemusik, tiggere, folk der samlede ind til såkaldte gode formål osv. osv. Til sidst måtte de give op og putte penge i en spørgejørgen, der kunne forklare dem, hvilken vej de skulle følge for at nå hen til restauranten i tide.

13
Hasse og Høsse nåede frem og blev mødt af en venlig nissetjener, der pænt bød dem velkommen og anviste dem det reserverede bord. De sad en stund og betragtede restaurantens flotte juleudsmykning, inden de begge bestilte en gang nisseøl. Ikke sådan noget, som vi kender det fra menneskenes verden, næ nisseøl var god lagret øl, der smagte meget af malt og var noget stærkere. De tog begge en ordentlig slurk og studerede derefter menukortet i ganske længe. "Ja man skal jo ikke forhaste sig og komme til at bestille noget 'forkert'" gryntede Høsse. "Det er jo trods alt ikke så tit man er i byen og spise fint". Hasse nikkede indforstået, tog endnu en slurk øl og granskede videre.

14
Da nissetjeneren havde spurgt dem yderligt et par gange, uden de var nået frem til noget, gjorde Hasse noget meget utraditionelt, han tog initiativ. Han spurgte simpelthen denne nissetjener,om ikke der var noget på menukortet, han kunne anbefale? Det ville jo gøre det hele meget nemmre, for det var jo en kendt sag, at nisser var noget så ubeslutsomme, og Hasse tænkte, at hans storebror da var en særlig slem en af slagsen, hvad det angik.
Nissetjeneren så ud som om, de havde spurgt om en ost fra månen og løb derefter ud i køkkenet for at rådføre sig med nissekokken.

15
Efter et par slurke øl mere, kom selveste nissekokken ind i restauranten. Han anbefalede uden videre dagens nissesuppe, dagens nisseret og dagens nissedessert. Høsse kiggede forundret op og spurgte, hvad disse dagens retter så indebar. Nissekokken blev mere og mere rød i hovedet af arrighed og irritation. Kunne de forpulede nisser da ikke bare bestille noget mad, så han kunne komme ud i sit nissekøkken og lave god nissemad. Nissekokken faldt lidt ned igen og svarede på en meget professionel måde, at det jo var hele ideen med dagens ret, at man ikke på forhånd skulle vide, hvad det var. Så derfor kunne det desværre ikke blive afsløret inden bestilling.

16
Hasse og Høsse drak endnu en slurk af deres øl, rystede på hovedet og besluttede sig begge for at prøve stedets kogt kål med medisterpølse til og risengrød til dessert. Nissetjeneren listede ud i køkkenet og afgav bestilling. Hasse og Høsse sad i stilhed og ventede på maden, mens de af og til tog en stor slurk nisseøl. Det endte endda med, at de begge nåede at købe endnu en øl, inden maden kom. Det smagte ganske fint, men Esmaralda kunne nu have gjort det lige så godt, tænkte Hasse. Til risengrøden fik de begge en sød nisseøl, som vi kender det fra menneskenes verden.

17
De fik betalt med deres nissekort og vandrede ud i byens pulserende liv. Det var begyndt at sne en smule, så nu var der snart ikke noget, der hindrede den gode julestemning. ja det skulle da lige være, at de ikke rigtig kunne finde vej til julemarkedet, så de måtte atter spørge om vej. Denne gang blev det en ældre nissekone, der stod og ventede på at komme over vejen. Hasse spurgte pænt, om de måtte forstyrre hende, hvortil hun svarede, at det måtte de da gerne, men hun skulle altså over vejen, så snart lyskrydset skiftede fra blå til orange, så de blev nok nødt til at gå med hende imens.

18
Endelig fandt de frem til julemarkedet, og det var et sandt mekka af julebelysning og nisser, der vimsede rundt og gjorde mere eller mindre gode indkøb i de forskellige boder. Folk stod og spise æbleskiver og vafler og drak enten varm kakao eller gløgg til.
De slenterede lidt rundt og nød stemningen i noget tid, inden Hasse fik den idé, at de skulle finde hen til menneskenes julemarked og lave lidt nissekunster og dermed skabe lidt julestemning.

19
Høsse var dog en del ældre end Hasse, og han var faktisk ved at være ret træt, så han ville hellere hjem til Hasse igen og slappe af. Han spurgte, om han måtte overnatte der, så kunne de jo i morgen tage ud og lave lidt sjov. På den måde ville de også have bedre tid til at overveje, hvad de egentlig skulle give sig i kast med. Hasse tænkte over det et øjeblik, inden han trodsigt indvilgede. De fandt en nisse-taxa og kørte i stilhed hjem mod Hasses hjem.

20
Da de kom hjem, var de alligevel begge blevet ret trætte, så Hasse skyndte sig at få redt en seng op til Høsse i gæsteværelset. Smart nok lå dette rum langt væk fra hans eget soveværelse. En dejlig foranstaltning, for han kendte ikke nogen, der kunne snorke mere end hans storebror. Nisser snorker generelt rigtig meget, men Høsse kunne slå ti på en gang. Selvfølgelig måtte han overnatte. Det ville også blive hyggeligt, at de havde endnu en dag sammen, næste dag. Hasse ville drømme sødt om alle de sjove ting, de skulle udrette næste dag.

21
Om natten vågnede Hasse pludselig med et sæt. Han hørte et ordentligt brag, og troede først taget var faldet af huset. Han skyndte sig op, tog sin morgenkåbe på og gik ud i gangen for at spørge den elektroniske overvågning om, hvad der mon var sket.
Til sin store forbavselse nåede han ikke at spørge om noget som helst, inden han selv opdagede, hvad der var sket. Høsse havde gået i søvne og var faldet ned af trapperne, og lå nu nede for enden. Hasse nærmest løb ned at trapperne og ruskede let i storebroren. Høsse kiggede søvnigt op på ham og spurgte, hvad i al verden han lavede.

22
Om morgenen kunne Høsse på ingen måde huske, han havde gået i søvne. Dog havde han lidt ondt i ryggen, så han blev nok nødt til at blive hos Hasse julen over. Hasse var inderst inde meget begejstret for det, for det ville gøre julen meget mere hyggelig, at han ikke skulle sidde helt alene, ligesom han plejede. Det var mange år siden, han sidst havde holdt jul sammen med nogen.
Høsse mente ikke, han var i stand til at tage med ud i byen og skabe julestemning, men derfor skulle Hasse da ikke holde sig tilbage. Hasse vidste nu ikke rigtigt, men på den anden side skulle han jo pludselig have købt en gave til Høsse, og det kunne han jo passende gøre, hvis han selv tog af sted.

23
Hasse drog ud i byen og fandt hurtigt en butik, han sikkert kunne finde en passende gave til Høsse i. Det var en ting-og-sager-butik. Her gik han rundt et par timer og fandt forskellige små gaver, som han mente, Høsse ville blive glad for.Nu manglede han bare at tage hen i det lokale supermarked og få købt ind, så de kunne få en god julemiddag næste dag. Faktisk havde han heller ikke fået pyntet op til jul, og det var da ved at være på tide, hvis det skulle nås inden juleaften. Derfor købte han også noget silkepapir og nogle hvidestrimler papir, så skulle han jo nok kunne få lavet noget julepynt.

24
Det var blevet sen eftermiddag og i nissekredse brugte man at give gaver på dette tidspunkt. Hasse bar glad de mange gaver ind til Høsse, som sad behageligt med benene oppe i sofaen. Han fik noget af en overraskelse, da han så, at Høsse også havde en stor gave til ham. "Hvordan har du dog fået dat i den, du har jo været indenfor hele tiden?", spurgte Hasse nysgerrigt. "Tjo ser du kære lillebror, der er jo noget, der hedder nissenettet, og der kan man købe ting og sager, som man kan få bragt ud". Hasse stirrede forundret på sin storebror, og blev pludselig rigtig glad for, at de var sammen denne juleeftermiddag, hvor de snart skulle spise risengrød med smørklat og kanel. Hvad gavepapiret gemte får vi aldrig at vide...!
SLUT


blank gif


(c) 1999 - 2000 Joske Smedegaard