Opd. 05/06/12
Forside
Formål
Julehistorie 07
  Julehistorie 2007

1
Leon Lumsen var en ung mand, der ikke var bange for ret meget. Venner havde han ikke mange af, og han havde ikke den store troværdighed. Det var egentlig ikke, fordi han havde lavet noget skidt, at folk nærmest undgik ham. Det var nok nærmere fordi de ikke kendte ham.
Det var ikke så mange måneder siden, han var flyttet til byen. I Lodnekøbing, hvor han kom fra, havde han haft masser af venner og bekendte. Han var flyttet til Nisby for at prøve lykken et andet sted, da han pludselig og uden varsel var blevet fyret fra sit job på skruelågsfabrikken. Her havde han fået en fin lejlighed på 2. sal med altan og dørtelefon. Jo det var fine forhold her i den noget større by. Leon havde en rimelig stor opsparing, idet han hidtil havde boet hjemme hos sin mor Inga, og derfor havde haft mulighed for at spare op. Inga var naturligvis ked af, at Leon var flyttet hjemmefra, men hun tog det nu meget pænt trods alt. Hun havde været på besøg en enkelt gang i den nye lejlighed, og hendes første kommentar havde været ” sikke det lugter af ungkarlehybel – du skulle se at få luftet lidt ud”.


2
På jobcenteret smilede en dame til ham og bad ham følge med. De satte sig ned ved et lille skrivebord, der akkurat lige var klemt ind mellem to identiske skriveborde, hvor der ligeledes sad jobcenterdamer og talte med almindelige mennesker. Jobcenterdamerne havde alle sammen et helt specielt smil, og Leon spekulerede på, om det mon var en del af kvalifikationskravene til den stilling. De talte sammen i fem minutter, hvorefter han blev henvist til et kæmpe bord med masser af skærme, hvor han skulle lave sit cv. Halvt inde i sin kreering af cv’et kom Leon til at gabe højlydt. Han gned sine øjne og drømte sig langt væk. Han måtte hjem og studere avisens jobsektion lidt nærmere, for dette var da for kedsommeligt. Men nok som han tænkte at, cv’et måtte være fint, vimsede jobcenterdamen hen til ham, og bekendtgjorde at de og de afsnit i cv’et ikke var i orden endnu, så han måtte lige bruge lidt længere tid på det. Da han endelig kunne få lov at smutte, var det allerede blevet, mørkt udenfor. ”Sikke noget fis sådan at frarøve folk hele deres dag”, tænkte han i sit stille sind, idet han pænt sagde farvel og tog hjem.


3
Om aftenen sad Leon og gloede på tv og sendte varme tanker til den, der havde opfundet radiatoren. Det var bidende koldt udenfor, men inde i lejligheden var det dejligt varmt. Da han ikke længere gad og se på skærmen mere, besluttede han sig for at bikse noget aftensmad sammen. Det skulle være frikadeller med kartofler og sovs. Desværre ejede Leon ingen af ingredienserne, så han måtte ud i kulden og finde det nærmeste supermarked, som han da allerede havde besøgt et par gange.
Hue, vanter og støvler blev fundet frem fra skabet og endelig kunne han begive sig ud i den kolde aften. Supermarkedet var nærmest mennesketomt på trods af, at der stadig var flere timer, til de lukkede. Men det var måske også lige prime time for at spise aftensmad.
Højtalerne spyttede heftige mænger sød julemusik ud, og naturligvis havde supermarkedets legetøjsafdeling også allieret sig med en julemand, der forsøgte at lokke ønsker ud af de små børn, hvis forældre efterfølgende fik et lille venskabeligt hint fra mr. Santa om, hvad deres poder i dybeste hemmelighed gik og drømte om.

4
Da Leon nåede hen til køledisken måtte han nærmest spæne forbi en yngre kvinde for at få fingre i den sidste pakke med blandet fars. Ja faktisk havde han så travlt, at hun næsten snublede. Han undskyldte mange gange og skyndte sig videre for at finde det sidste, han manglede.
I køen, der som altid var kedsommelig lang, stod han og spekulerede på, om han mon burde købe en avis. Det var trods alt onsdag og dermed dagen, hvor der var flest jobannoncer i avisernes sektioner.
Hjemme gik han i gang med at lave mad, da hans mobil ganske usædvanligt begyndte at spille en ringetone, der indikerede, at nogen ringede til ham. Han for hen for at tage den. ”Ja det er Leon L” sagde han spidst. ”Hej lille skat, det er mor. Jeg vil bare lige minde dig om, at jeg jo kommer på besøg om en times tid, sådan som vi aftale. Jeg er allerede på vej”. ”Øh det var godt du ringede mor, for jeg havde faktisk helt svedt det ud”, svarede han kort. ”Fuck det - nu skal jeg sidde og være pisse social i stedet for at få kigget efter job”, tænkte han, mens frikadellerne så småt begyndte at blive en anelse for mørke.

5
Inga var som altid i godt humør, da hun en halv times tid senere troppede op. Hun undrede sig godt nok over stanken, der sivede ud fra hendes søns lejlighed, og først da hun kom indenfor gik det op for hende, at han endnu engang havde haft gang i et af sine mislykkede forsøg på at lave mad.
Hun blev et par timer, hvor de snakkede ganske kort, men ellers sad og så ”hvem vil være millionær” på tv. Det kunne hun jo ligeså godt have gjort hjemme, men nogen måtte jo sørge for, at Leon fik lidt selskab bare en gang imellem. Han kunne åbenbart ikke selv finde ud af det.
Men det vigtigste ved aftenens besøg var nu at fortælle ham om den forestående jul.
”Jeg tager hen til Bent og Hilda og holder jul i år. Lasse. Lea og Dingo holder jo jul ved hendes forældre i år, så jeg ved ikke lige med dig?”. Hun kunne egentligt ikke lide sådan at lade sin mindste søn i stikken, men nu havde Bent jo spurgt, om ikke hun ville holde julen hos dem, og de inviterede også en enlig men efter sigende meget tiltalende mand.

6
Da hans mor var gået havde Leon tænkt, at det med julen da også var lige meget. Når de plejede at holde det sammen blev det som regel dødkedeligt og en trykket stemning, idet storebror Lasse og lillebror Leon bare ikke kunne holde hinanden ud. Julen betød ikke så meget for ham, det var jo bare en aften som alle andre.
Mens han vaskede op, fik han øje på avisen, der stadig lå pænt sammenfoldet på hjørnet af køkkenbordet. Han lavede en kop kaffe, satte sig til rette i sofaen og slog op på job sektionen. Bankrådgiver, palleløfter, rottefænger, ballerina, mekaniker, kok, bagersvend, syerske, direktør, pædagog, sygeplejerske, handikaphjælper, julemand, ølopskænker, folkeskolelærer, højskoleforstander, IT-konsulent, HR-medarbejder osv., osv. ”Ikke en skid man kan bruge til noget, det næste bliver vel, at man kan blive røvtørrer”, sagde han til sig selv og smed avisen fra sig.
Han tændte for tv’et og hørte en masse om håndboldturneringen, der p.t. fik alle håndboldgale til at sidde klistret til tv’et i tide og utide.
top

7
Leon vågnede midt om natten badet i sved. Han havde drømt, at han i supermarkedet var blevet forfulgt af en rasende indkøbsvogn, der beskyldte ham for at stjæle. Indkøbsvognen var med andre ord butikkens detektiv, og den var bestemt ikke blødsøden. Leon rejste sig og tog et hurtigt bad, hvorefter han smurte sig en ostemad og tændte for tv’et. Fjernsynszapning var en af hans yndlingsbeskæftigelser – måske blot i mangel af andre interesser overhovedet, det havde han egentlig aldrig rigtig fået gjort op med sig selv.
Leon kunne ikke helt finde ro efter indkøbsvognsdrømmen, så han fandt igen avisen frem og kiggede en ekstra gang i jobsektionen. Han kiggede søvnigt spalterne igennem, hvilket slet ikke var helt let, når han gabte så meget. Da der naturligvis heller ikke denne gang på mystisk vis pludselig var dukket noget nyt og spændende op i dagens avis, var han ved at krølle den sammen i ren frustration, da han pludselig fik øje på en enkelt sætning: Godt lønnet julejob, se mere på julejob.dk

8
Her midt om natten blev det næsten for meget for Leon. Han havde endnu ikke fået købt sig en computer, og kunne derfor ikke tjekke siden og ikke mindst jobbet ud. Næ han måtte pænt vente til næste dag kl. 10 hvor både jobcenteret og biblioteket åbnede. Det irriterede ham naturligvis voldsomt, så han ringede til en af hans få venner. Godt nok var det midt om natten men Baldur Larsen gik på det nærmeste aldrig i seng.
”Ja det er Baldur himself og nej det er ikke den røde, jeg er grøn” mumlede stemmen i den anden ende af røret.
”Hej Baldur, det er Leon, altså Leon Lumsen du ved… jeg har et lille problem, jeg vil høre, om du kan hjælpe mig med?”
”Lumsen ha ha det er godt nok længe siden, jeg sidst har hørt livstegn fra dig, men det er da godt, du ved, hvor du skal henvende dig, når du har brug for hjælp. Hvad vil du?” Baldur lød ikke voldsom munter, næ nærmest lidt irriteret over at blive forstyrret.
”Jo ser du, jeg har fundet denne jobannonce i avisen, og der er en henvisning på nettet. Men jeg har ikke nogen netforbindelse, så jeg tænkte, at du måske lige kunne…, eller jeg kunne da også komme forbi et smut”

9
”Forbi et smut” udbrød Baldur med latter i stemmen. ”Sig mig Lumsen er du slet ikke klar over, hvad klokken er? – det er midt om natten” Nu lød vennen ikke længere så imødekommende.
Leon indså, at han måtte lægge strategien om, hvis han skulle få noget ud af det her.
”Jeg kunne jo lige tage et par bajere med, og så kunne vi også lige få snakket lidt om de gode gamle dage du ved – dengang med buksevand og alt det”
”Det kan vi sagtens Lumsen, men det bliver altså ikke lige nu her midt om natten. Men vi kan aftale at mødes på ”den sorte” i morgen aften engang – skal vi sige omkring kl. 20?”
De lavede en aftale, og Leon måtte indstille sig på at vente til næste dag med at få opklaret, hvad julejobbet mon indebar. Træt lagde han hovedet på bordet og talte til 10, hvorefter han børstede tænder og omsider gik rigtigt i seng.

10
Næste morgen kl. 7.30 vågnede Leon med et sæt, idet der kraftigt blev banket på hans hoveddør.
Det viste sig at være en nabo, der ville høre, om han ville være med til at samle ind til en krans til en af underboerne, der netop var gået bort. Enken var helt fra den, men blev efter sigende boende i opgangen, så man havde aftalt at give en krans til kisten, selvom der ikke var ret mange, der havde kendt den afdøde mand. Leon fumlede i sine lommer efter en 50’er. Da han ikke umiddelbart kunne finde den, gik han på toilettet og smed bukserne og fandt sedlen i en af de små lommer, hvor det er umuligt at komme i, når man har bukserne på. Naboen stod pænt og ventede og takkede mange gange, da han endelig dukkede op igen med pengene i hånden. Han præsenterede sig som Lonny fra fjerde sal tv. Leon trykkede Lonnys hånd til afsked og han gik igen.
Leon overvejede at gå i seng igen, men droppede det, da han kom i tanke om, han jo snart skulle af sted ned i byen.

11
På jobcenteret fik han anvist en computer. Han åbnede browseren og skrev julejob.dk. Siden var umiddelbart blank, så Leon prøvede at opdatere siden. Det var det samme. Han opdaterede en gang til og prøvede at huske, om der havde stået andet i annoncen. Han prøvede at søge på google efter julejob.dk og der kom sørme et link frem til en underside. Han klikkede ind, og siden der blev vist var næsten lige så tom som den forrige, men i nederste venstre hjørne stod: ”Velkommen til julejob.dk. Klik her hvis du vil læse videre”
Leon klikkede sig videre og på den næste side stod der lidt flere informationer:
Julejob.dk er lige et job for dig, hvis du kan svare ja til det meste af følgende. Det er et elektronisk spørgeskema, hvor du til sidst bliver bedt om at indtaste dine oplysninger. Såfremt vi ud fra spørgeskemaet vurderer dig egnet, kontakter vi dig hurtigst muligt. Mvh. Julejob.dk.
Leon synes godt nok, det var lidt underligt, men han tænkte at der jo ikke kunne ske noget ved at prøve at svare på de spørgsmål.

12
Først nogle spørgsmål, hvor du skal svare på, hvad du foretrækker af flere valgmuligheder?
Julemand eller påskehare? Julemand
Nisse eller trold? Trold
Risengrød eller Julemedister? Julemedister
Forklar med dine egne ord, hvordan du opfatter julen.
Julen er den tid på året, hvor folk bliver mest sure på hinanden. Man mødes og udveksler gaver, som man selv har fundet på, man gerne ville have. Man spiser en masse god mad og danser om juletræ, mens man undres over de mærkelige tekster, man skal synge imens.
Har du nogensinde mødt julemanden?
Nej kun dem i stormagasinerne
Tror du på julemanden og hans hjælpere (nisserne)?
Nej ikke rigtigt, for hvad skulle de lave resten af året
Nævn de tre ting, der først falder dig ind, når du hører ordet jul.
Lys, hygge og god mad
Om lidt vil vi analysere dine svar. og hvis vi skønner dig egnet, bedes du indtaste dine personlige oplysninger, så vi kan kontakte dig. Vent venligst - med god tålmodighed.

13
Leon sad og kiggede lidt rundt, mens han undrede sig over de lidt mærkværdige spørgsmål, julejob.dk havde stillet ham. Det virkede en anelse mystisk, at de skulle kunne afgøre, hvorvidt han var i stand til at varetage et job eller ej. Nogle gange virkede Leon ikke så kvik, men han havde faktisk tidligere gået på handelsskolen og siden hen læst erhvervsjournalistik på universitetet, så helt dum kunne han da umuligt være. Det der med at være social egnede han sig bare ikke til, sådan var det. Han afskyede på det nærmeste sin egen familie, og havde ikke ret mange venner. Men i aften skulle han jo ses med Baldur Larsen. Han havde han ikke set siden, de i sin tid var skolekammerater på handelsskolen, og det var jo efterhånden en del år siden.
Tålmodighed var ikke hans stærke side, så han satte skiltet på med ”i brug – nix pille” og gik op og hentede sig en kop kaffe til at fordrive ventetiden med.
Da han vendte tilbage til computeren stod skærmen og blinkede rødt.

14
”Klik når du er klar” stod der med store hvide bogstaver på den blinkende røde baggrund.
Leon mærkede efter, og jo han var klar. Han tømte kruset med kaffe og klikkede sig ind på siden.
”Tillykke, du er blevet fundet egent til en samtale med henblik på at besætte et arbejde på julejob.dk. Indtast venligst dine personlige oplysninger, og du vil høre fra os meget snart”
Leon nærmest fløj op af stolen, løftede den op og lavede en piruette med stolen i sin favn.
De andre jobsøgere samt en jobcenterdame løftede blikkene og rystede opgivende på hovedet.
”Hvad denne konstante arbejdsløshed dog ikke gør ved de unge mennesker nu om stunder” sagde en af damerne til sin kollega. Denne for op af sin stol og bad straks Leon om at dæmpe sig og lade være med at stå og kaste rundt med stedets møbler.
Leon undskyldte og smilede til damen, der stadig havde mundvigene hængende nede under dobbelthagerne. Han gik ud på gaden og begyndte at fløjte ” Så’ det jul” af Kim Larsen.
top

15
Resten af dagen skete der ikke rigtigt noget. Leon gik i supermarkedet for at handle ind til morgendagens aftensmad. I aften ville han blot gå forbi Nisbys eneste grillbar og købe sig en stor ulækker burger. I supermarkedet havde de fået endnu mere julepynt op, og derfor flyttet rundt på nogle af varerne for at få skabe den ekstra plads. Det resulterede i, at Leon endnu engang gik forvirret rundt og intet kunne finde. Han gik totalt i sine egne tanker, da en lys stemme pludselig henvendte sig til ham: ”Hej du, nå kan du bedre styre din indkøbsvogn i dag mon?” Det var den unge kvinde fra forleden, som han havde været ved at ”køre ned”. ”Øh tjo det går da lidt bedre” fik han fremstammet, ”men det er jo ikke til at finde rundt, sådan som de hele tiden flytter rundt” Hun gav ham ret, og de stod og småsludrede et par minutter, inden han sagde, at han hellere måtte komme videre. ”Jeg hedder for resten Line – Line Limmer” smilede hun. ”Det kan jo være vi render på hinanden her igen, jeg handler i hvert fald næsten altid her”. Han nikkede og skyndte sig til kassen, selvom han kun havde fundet en brøkdel af sine varerne. Leon var slet ikke vant til at snakke med fremmede og da slet ikke af hunkøn!

16
Det havde allerede været en meget mystisk dag i Leon Lumsens liv, men det skulle vise sig at blive meget værre. På vej hen til grillbaren, ringede Leons mobil pludselig. Det var ellers ikke noget, den havde for vane at gøre, medmindre det var hans mor. Det var en med hemmelig nummer, der ringede til ham, og da han næsten var 100 % sikker på, det ikke var Baldur, sagde han: ”Det er Leon Lumsen, hallo”. Han kunne kun høre en svag knitren, som om lyden kom meget langt væk. ”Hallo, er der nogen?”, råbte han ned i mobilen. Da der ikke kom noget svar prøvede han igen at råbe hallo. Der skete fortsat ingenting, så han lagde på, og skænkede ikke det flere tanker. Hans tanker var nemlig snart begravet i en stor fed cheeseburger med ekstra ost. Han sad i grillbaren og fortærede sit elendige måltid. Han var den eneste i rummet udover ejeren. Leon bladrede lidt i gårsdagens Ekstra Blad og skuttede sig, da han så, der var begået endnu et røveri på åben gave i nabobyen Stormild.
Han tømte sin cocio i et drag og sagde farvel til grillmanden og gik ud det den triste og kolde aften.
top

17
Leon trådte ind i det dystre lokale. Det var længe siden, han sidst havde været her. ”Den sorte” var et underligt sted, men sikkert ikke voldsomt anderledes fra andre værtshuse rundt om i landet. Baldur var allerede kommet, og han sad med en stor øl i højre hånd og en smøg i venstre. ”Dav du gamle”, brølede Baldur, der ved nærmere undersøgelse nok havde siddet der et godt stykke tid.
Leon nærmest slugte sin første fadøl, mens han ganske uinteresseret lyttede til vennens fuldehistorier. Ind imellem sneg han sig til at kaste et stjålet blik på mobilen, der havde været påfaldende stille siden den mystiske opringning. Endnu en øl blev drukket, og nu havde de to venner spillet et slag pool, hvor vinderen skulle have tre shots gratis af taberen. Første runde blev vundet af Baldur, der lystigt hældte sprutten i sig. ”Nå hva’ så lille dengse, ska’ vi tage en omgang til – de bøller der kan vist godt vente lidt med at få bordet?”, brølede Baldur alt i mens han havde sit hyr med at blive stående oprejst. Leon tænkte, at en omgang fra eller til vel ikke gjorde den store forskel.

18
En vunden runde og dermed tre shots senere var Leon ved at være godt mør, og måtte stavre hen i mod toilettet. Der var sat nisser op over alt, lige fra på kummen, til spejlet, til en nissehue på toiletbørsten. ”Kors i hytten mand, det går helt over gevind”. Leon humpede ud fra toilettet og så hen mod Baldur, der var faldet i snak med en eller anden kvinde. Da han kom tættere på, kunne han se, at det var Line Limmer, altså kvinden fra supermarkedet. ”Hej indkøbskammerat” råbte han lidt højere end forventet. ”Hej…øh du fik dig vist aldrig præsenteret, men det har du jo så mulighed for at gøre noget ved nu”, hun smilede over hele hovedet, og Baldur lod for en gangs skyld til at forstå sammenhængen og undskyldte sig og gik på toilettet. ”Jamen det må du da også undskylde, jeg hedder Leon. Lumsen”. Det gik ikke længere alt for godt med at tale, han snøvlede lidt og snublede en smule over ordene. Men klokken var jo omkring midnat, og han havde hældt rigeligt indenbords, så det var vel ok, tænkte han. De snakkede lidt om ingenting, og han gav hende en øl. Baldur var vendt tilbage fra nisseland og smilede lumsk. ”Nå Leon, du kender nok damen der hva’?”. Det måtte Leon jo til dels give ham ret i og præsenterede Line for ham. Baldur og Line snakkede lidt, og pludselig ringede mobilen.

19
”Øh den bliver jeg nok nødt til lige at tage, undskyld mig et øjeblik”
”Dav Leon, det er fra julejob.dk. Ja undskyld vi ringer så sent til dig, det beklager jeg meget, håber ikke du sov?” Leon var helt rundt på gulvet for det var da godt nok et mærkeligt tidspunkt at ringe på angående et job. ”Leon har du mulighed for at komme til jobsamtale i morgen kl. 11? Det lyder godt. Det er godt nok i Stolpekøbing, Nissensgade 55 i kælderen. Fint vi ses” dut dut dut.
Leon stod noget forfjamsket og stirrede på sin mobil og skyndte sig op i baren for at få noget papir og en kuglepen. Han griflede adressen ned, stoppede lappen i lommen og gik tilbage til Line og Baldur, der begge så noget spørgende på ham. ”Æh det var bare angående et job…, ved sgu godt det lyder lidt mærkeligt, men altså jeg skal til jobsamtale i morgen kl. 11 i Stolpekøbing, så jeg må nok hellere se at komme hjemad. Baldur stirrede på ham og skreg pludselig af grin: ”Jobsamtale som du først får noget at vide om under 12 timer før? Og så lige i den udørk til Stolpekøbing. Hvad mon det kan være for et job hø hø, skal du til at være stripper eller trækkerdreng?” Leon sagde ikke noget, kiggede på Line og spurgte om han skulle følge hende hjem.

20
Da de nåede hjørnet ved Skottevej og Julevej lagde Leon an til at give et knus, men Lines læber nærmede sig hans kind, hvorefter hun kyssede ham hurtigt samtidig med hun stak ham en lap papir i hånden med sit telefonnummer på. Hun vendte sig om og gik ind i det første hus efter hjørnet. Leon var helt paralyseret og kunne ikke rigtig få sine fødder til at makke ret.
Da han endelig kom i gang, kom han til at gå den forkerte vej. Inde i huset ved hjørnet stod Line og grinede af hans fjogede opførsel. Hun rullede persiennerne ned og gik i seng. Leon Lumsen var blevet kysset. Ganske vist kun på kinden, men det var da vist mere, end han tidligere havde prøvet.
Da han var nået lidt længere ned ad gaden, ringede hans telefon – igen. Klokken var efterhånden 1.30 så det var da et mærkeligt tidspunkt at ringe på. Det var naturligvis Baldur, der lige skulle høre, om der var nogle lækre detaljer, som han udtrykte det. ”Hvad mener du” sagde Leon i et stille toneleje, ”jeg er på vej hjem i seng, hvad lækkert er der ved det. Han afsluttede samtalen og slukkede helt sin mobil. Inden længe var han hjemme i lejligheden og gik direkte i seng uden at drikke vand eller børste tænder.

21
Næste morgen vågnede Leon kl. 9, hvilket var ret heldigt, idet han skulle hjemmefra senest kl. 10 for at være til jobsamtalen en time senere. Han kastede noget mad indenbords og småløb gennem lejligheden for at finde sig selv og noget anstændigt tøj. Eftersom den kommende arbejdsgiver hed julejob.dk tog han en rød skjorte på og nøgle udslidte vinterstøvler. På vej ud af døren kom han i tanke om, han da vist havde en laset nissehue liggende et eller andet sted. Han for ind igen og fandt den frem fra de dybeste gemmer. Netop som han havde drejet nøglen om, så han postbudet komme slentrende med sin cykel. ”Dav Lumsen, hvad søren skal du til kostumebal eller sådan, er det ikke lidt tidligt på dagen for den slags?” Leon mumlede et eller andet til svar og spænede ned til hovedgaden, hvor han akkurat nåede at se bagenden af bussen. Han stormede videre og viftede med huen og armene det bedste han havde lært. Buschaufføren havde åbenbart en god dag, for han stoppede op og forbarmede sig over ham. Vel inde i bussen gik det op for ham, at han ikke anede, hvad det var for et job, han havde søgt. Nå men det kunne han jo alligevel ikke ændre på, så i stedet tastede han Lines nummer og ventede spændt.

22
Telefonen nåede at ringe nogle gange, inden hun tog den. ”Det er Line”. Uha han havde jo ikke rigtig forberedt sig på. Hvad han skulle sige. ”Hej Line det er Leon, jeg ville bare lige sige tak for i går, det var hyggeligt”. ”Leon, Leon – æh hvem fanden er du?” Der kom pludselig en kæmpe klump i hans hals, og han var klar til at afbryde, ”Nej pis du, jeg laver fis med dig. Selvfølgelig kan jeg da huske dig, og nu var det jo ligesom heller ikke første gang vi mødtes vel…”. Han åndede lettet op og forsøgte at få styr på sin galoperende vejrtrækning. ”Hæ du er nu lidt sjov – og sød. Jeg tænkte på om du øh måske kunne ses i aften, når jeg er kommet hjem fra jobsamtalen?”. De aftalte at snakkes ved senere på dagen. Leon var glad og tilfreds, og glædede sig til at finde ud af, hvad julejob.dk havde at tilbyde ham, og hvorfor han mon lige opfyldte kravene. ”Næste stop Lodnekøbing” sagde chaufføren pludselig. Så var der omtrent en halv time igen. Almindeligvis ville man jo sidde og forberede sig på samtalen, men eftersom han ikke anede, hvad det indebar, var det lidt svært. Men han havde en god fornemmelse i maven. Der var gratisaviser i bussen, så han slog ventetiden ihjel med at pløje en af dem igennem. Der stod ikke meget interessant, men dog nåede han at opfange, at der kom en romantisk film på en af kanalerne i aften.

23
I Stolpekøbing fandt han hurtigt frem til den rigtige adresse. Han gik ind, og til sin store overraskelse sad der en pige iført nissekostume og smilede til ham. ”Hej, du må næsten være Leon Lumsen – velkommen til julejob.dk”. Han nikkede og satte sig ned i stolen, mens han tænkte, at nissepigen ikke så ret gammel ud. Spændt ventede han på, hun skulle sige mere, men der forblev en slags pinlig tavshed imellem dem. Et kort øjeblik overvejede han bare at gå igen, men nej ikke om han var taget hele vejen dertil for bare at tage hjem uden information. ”Hvad går jobbet så ud på?”
Nissepigen trykkede på en knap og til højre for dem begge tonede et kæmpe skærmbillede frem på væggen. En mand udklædt som julemanden kom frem med hele udstyret i form af slæde, nisser, topmave og pakker. ”Dav Leon Lumsen. Hvor er jeg glad for du faldt over vores lille annonce i netop din avis. Du er ganske enkelt den perfekte til jobbet. Ser du, jeg gamle julemand er ved at være træt og slidt - det kniber lidt med bentøjet, men jeg har nu ikke tænkt mig give op endnu.
Men jeg skal jo have lært én op, som kan gå i mit fodspor, og det tror jeg, du er den helt rette til min ven” Leon kiggede forvirret fra julemanden på skærmen til nissepigen og tilbage igen. Først kunne han ikke rigtigt få ord ud af sin mund, men efter et halv minuts forsøg lykkes det endeligt at få sandpapiret ud af munden. ”Så du vil altså have, at jeg skal være julemand?, jamen det kan jeg da ikke, det må jo være et fuldtidsjob året rundt…” ”Rolig nu Leon jeg skal nok forklare dig det”
”Det er ikke noget valg hr. Lumsen” brød nissepigen ind, ”du er blevet udvalgt til at være julemand, det er din skæbne, men det er ikke så voldsomt, som du udtrykker det”. Julemanden kom igen frem på skærmen og forklarede i ét væk om, at han i år og de næste par år naturligvis blot var føl, og skulle med rundt og se, hvordan det hele foregik. Først om 3-4 år stod han selv med ansvaret, naturligvis med hjælp fra alle nisserne. ”Vi henter dig i morgen kl. 15, det er tids nok”, sagde julemanden og forsvandt fra skærmen.

24
Da Leon var kommet hjem havde han straks ringet til Line Limmer og fortalt hende. Hvad han havde oplevet. Hun havde rystet let på hovedet, men alligevel forsøgt at tro på ham. Hun skulle holde jul hos sin familie i Nisby, så hun glædede sig da til, han kom forbi med gaver til hendes niece. Da klokken nærmede sig 15 havde Leon Lumsen pakket sig rigtig godt ind og sad og ventede i sofaen – spændt og klar. Præcis kl. 15.00 hørte han bjælder og små lyse stemmer, som han gættede på var nisserne. Ganske rigtig holdt julemandens karet udenfor. ”Hej min ven, kom herhen og få aspirant-julemandsdragten på ho ho ho ho”, lo julemanden.
Som sagt så gjort, og inden længe fløj de med lynets hast rundt fra hus til hus. Da der var gået omkring en time, havde de været det meste af landet rundt, men dog manglede de endnu Nisby. ”Det bliver ganske kort, vi skal jo nå resten af Skandinavien også.”
Line Limmer genkendte med det samme Leon Lumsen som den ene af de to flyvende julemænd. Hun sendte ham et fingerkys og ønskede dem en god tur. Ikke om hun kunne begribe, hvordan det hele kunne lade sig gøre, men det måtte jo fortsat være en af julens hemmeligheder.

top


(c) 1999 - 2000 Joske Smedegaard