Opd. 05/06/12
Forside
Formål
Julehistorie 06
  Julehistorie 2006 (Julius Nielsens Jule-brok-blog)

1.
Blog et skrevet første december 2006

Følgende har jeg skrevet til Byrådet:
Jeg hedder Julius Nielsen. Jeg bor i Hukbludum kommune og er en rasende borger. Hvad ligner det egentligt at fratage almindelige mennesker den ekstraordinære glæde og fornøjelse, der gennem århundreder har eksisteret i vores ellers udmærkede kommune? Det er naturligvis Julen, jeg tager om. Det er ganske enkelt uhørt, at kommunen blot tror de kan frarøve os vore glæder og på den måde få mere i kommunekassen. Jeg er ikke bare sur men umådelig skuffet og rigtig SUR. Derfor har jeg i protest mod kommunens latterlige politik oprettet en juleblog (http://joske.smartlog.dk/), så alle stadig kan føle lidt juleglæde.

Der er formentlig andre end jeg, der synes, kommunen har overgået sig selv i dårlig service i år, hvor de forlanger vi ikke bruger penge på julen men i stedet leverer det beløb, vi normalt ville have brugt på julen, tilbage til kommunekassen. Kom men jeres kommentarer kære medborgere i Hukbludum og lad os finde fælles fodfæste for trods alt skabe lidt julestemning.

2.
Blog to skrevet anden december 2006

Allerede her inden anden dagen har flere responderet, og alt tyder på vi alligevel får en form for jul her i byen.
Junior kommer her med første del af baggrunden for besparelserne, hvis man da kan kalde det det:

Sidste år besluttede politikerne på et møde, at man i for mange år havde postet uhyggelige summer ud på julen i form af bl.a. gratis juletræ på torvet, julebelysning i byens gader, uddeling af pebernødder og brunkager, juleslikposer til børnene i byens institutioner, Juleoplæsninger på plejehjemmene for de ældre osv. osv. Jo der blev skam ikke sparet på noget, og faktisk viser statistikker, at netop det faktum at kommunen berigede sine borgere i den grad i julemåneden tiltrak flere tilflyttere med fast arbejde, altså borgere lig med skattekroner.
Politikerne kiggede sidste år ned i den ellers så dybe kasse, og når de kiggede rigtig godt efter kunne de efter eget udsagn se lidt af den skriggrønne bund, der ellers ikke havde været synlig i flere år. De prøvede at råbe hurra-ordet ”penge” derned, men det lød ikke som vanligt. Ikke fladt og hurtigt overstået men derimod dybt og rungende. Så var det, politikerne for alvor blev bekymrede.

3.
Blog tre skrevet tredje december 2006

Junior fortsætter med føljetonen om, hvordan det kunne gå så galt for politikerne i Hukbludum

De kiggede længe på hinanden og klagede højlydt deres nød hjemme hos deres koner og mænd og mødtes igen til ekstraordinært byrådsmøde tre dage efter. Her var der stadig ingen der kunne se, hvordan man skulle kunne spare en masse penge, således at kommunens serviceniveau forblev intakt, indtil en ellers så stille herre med letkrøllet overskæg rømmede sig og spurgte om han måtte få ordet.
Kunne man ikke blot afskaffe julen helt, så ville der være uanede summer at spare. Først blev der musestille i byrådssalen, og det varede længe inden, nogen turde bryde stilheden. Borgmesteren rejste sig resolut op og begyndte at klappe i sine grove landmandshænder og lykønskede den ældre herre med, at han jo nærmest var genial. Da det allerede havde været en lang dag stoppede mødet her, og en ny mødedato blev fastlagt, hvorefter de fleste politikere gik ud i byen for at få en lille én.

4.
Blog fire skrevet fjerde december 2006

Junior følger stadig op, og den fyr har da bestemt været de helt rigtige steder, for at få fat i de historier, for nyheden om julens manglende tilstedeværelse er endnu ikke officielt udsendt.

På det lille værtshus var nogle af de andre byrådsmedlemmer blevet interesserede i, hvordan den ældre herre og hans kone dog var kommet på den idé. Nogle synes det var forrykt, mens andre ligesom borgmesteren straks bifaldt den indlysende mulighed for at spare penge.
Hjemme bag husets fire vægge havde han og konen drøftet situationen nærmere, og hun stammede fra en egn, hvor man ikke gik særligt meget op i julen og alle dens traditioner. Først var hun blevet overvældet af Hukbludums mange juleaktiviteter og havde synes, det var ovenud fantastisk, men med tiden havde det hele taget lidt overhånd. Alt gik efterhånden op i jul, de husstandsomdelte julepakker indeholdende julemad og –godter, lyskæder og nisser overalt, offentlige julemusikanter på snart hvert et gadehjørne for blot at nævne nogle få eksempler. Og det var hun blevet godt og grundig træt af, og den ældre herre selv, tja han var vel nærmest ligeglad. Han øjnede en chance for at komme med et godt forslag som siden skulle viderebehandles.

Sådan gik det til, at idéen i det hele taget nåede til byrådet. Det er jo blasfemi at være ligeglad med julen, synes jeres blogger!

5.
Blog fem skrevet femte december 2006

Junior har tilsyneladende ikke blot haft lange ører på et værtshus, men også været inde i selve byrådssalen og lytte. Mon det er helt lovligt? Men så længe vi får vore oplysninger, er det helt ok.

Tre dage senere ringede klokken i den mægtige byrådssal. Borgmesteren bød velkommen og efterlyste idéer til, hvordan julen blev en formindsket udgift for kommunen. Der blev nedsat diverse små udvalg, der i flere timer diskuterede mulighederne. Senere blev alle ideerne gennemgået, og der var både forslag om, at man skar lidt hist og pist, ligesom der var forslag om nedskæring af dit og dat. Regnskabschefens ansigtsudtryk var skiftevis knaldrødt og hvidt, så måske var der dybt inde i ham en roligan gemt? Af det kunne man udlede, at ikke alle forslag var lige interessant set i en økonomisk sammenhæng. Derfor blev det ganske enkelt besluttet at spare mest muligt og fjerne alle de goder kommunens borgere indtil da havde haft glæde af. Det blev der regnet lidt mere på, og da regnskabschefen nærmest havde slidt det yderste hud af fingerspidserne fremlagde han resultatet.

6.
Blog seks skrevet sjette december 2006

Insiderviden er altid rart at have ved hånden, men nu har Junior snart ikke mere. Jeg Julius Nielsen vil takke Junior indtil videre og alle I andre, der flittigt var skrevet ind med jeres forundring over, hvordan noget sådant kan foregå her i Hukbludum.

Regnskabschefen kiggede beklagende op og fortalte, at der lige nøjagtig kunne spares nok til byrådets årlige sommerfrokost samt legetøj til kommunens dagplejere ved at skære alle juleaktivternene væk. Et ramaskrig bredte sig i byrådssalen, og som om det ikke var nok besvimede nogle af de kvindelige byrådsmedlemmer ganske enkelt ved modtagelsen af den nedslående nyhed. Det var jo slet ikke nok! Andre ideer måtte på banen, og et samlet byråd vedtog derfor, at ikke nok med at kommunen ikke længere sponsorerede en eneste julegodte, ja så var det slut med alt, der overhovedet vedrørte jul i Hukbludum kommune. At holde jul samt at fejre det i nogen som helst forstand er ganske enkelt fra dette øjeblik forbudt. Men hvad skulle byen egentlig få ud af det? Jo man ville ikke fortælle byens borgere det endnu, men i stedet bedet dem om at tage ud at handle, og når de står ved kasseapparatet tager myndighederne over og indkræver de penge, der ellers var blevet brugt på julen.
top

7.
Blog syv skrevet syvende december 2006

For to dage siden blev den store begivenhed så offentliggjort via dagspressen som ene og alene tæller de to medier HBD-lokalavis og radioHBD. Begge dele produceres samme sted og af den samme flok journalister og øvrige ansatte, så meldingen ud til folket var temmelig klart og tydeligt. At kommunens borgmester sidder i bestyrelsen for begge medier, hjalp selvfølgelig med til den enslydende opsang.
De første ramaskrig har nået min klumme her. Ja det skete naturligvis allerede på førstedagen for dette skriveri, men nu skal jeg da lige love for, at folk for alvor er våget op til den barske virkelighed.
I dag er følgende demonstrationer planlagt:
Ældrerådet demonstrerer over, at de i år ingen oplæsninger får på de forskellige ældreinstitutioner.
Dagplejen og børnehaverne demonstrere over, at de i år kan se frem til ikke at modtage den ellers så obligatoriske juleslikpose.
Handelsstandsforeningen demonstrer mod, at de ikke får hverken julebelysning eller den ellers så kundetiltrækkende uddeling af julegodter i byens handelsgader.

8.
Blog otte skrevet ottende december 2006
- Julius Nielsen har nu siden første december skrevet en såkaldt blog på internettet, som i den grad er stedet, der bebrejder den manglende juleånd her i kommunen. Hvad siger byens borgmester til det- altså at en lovlydig boger i den grad gør oprør og er med til at opildne noget nær et had til jer politikere?
- Tjo det er vi da naturligvis ikke helt glade for, men eftersom det er et frit land, er der jo ikke så meget vi kan stille op. Desuden synes jeg til Julius Nielsens forsvar det skal siges, at han langtfra er den eneste, der er utilfreds med byrådets beslutning. På den anden side er det jo en fantastisk ting med en god dialog.
- Nu siger borgmesteren godt nok dialog, men det er jo netop, hvad borgerne mener de er blevet snydt for. Dialog er der ikke været noget af med derimod et ufravigeligt krav om dels at skære alt julegejl væk og samtidig forbyde borgerne at holde jul.
- Netop derfor er det jo så vigtigt, at vi får den dialog i gang nu
- Og herfra siger radioHBD farvel, og vi vender stærkt tilbage med flere udtalelser på et senere tidspunkt. Borgmesteren måtte desværre pludselig gå, da et vigtigt møde angående julens traditioner i dansk-tyrkisk forening skulle drøftes…

9.
Blog ni skrevet niende december 2006
I går bragte vi her i bloggen en skriftlig udgave af radioHBDs interview af borgmesteren. Som det tydeligt fremgik, er ingen villig til at diskutere det faktum, at julen pludselig er blevet forbudt. Hver dag får jeg tilbagemeldinger fra folk, der fortæller, hvordan de hver især formår at omgås forbudet.
Det er ganske forståeligt, at folk ikke vil finde sig i sådanne ting, så de finder blot alternative løsninger. De mest modige tager simpelthen til nabokommunerne og handler juletingene ind og laver dem i smug. Andre flytter nærmest ind hos familie og venner, der er bosiddende andre steder og udnytter at politikerne der ikke har fundet på noget så tåbeligt.
Vores by ligner enhver anden by i oktober eller november. Pakket ind i ekstra gråt papir og tunge skyer slikker gader som malerpensler. Solen kigger meget sjældent forbi, og der er ingen mennesker at se på gaderne. Det er så trist, at jeg tror, jeg snart må på visit et sted, hvor der vitterligt er lidt jul at spore. Indenfor har jeg dog hængt en enlig kravlenisse op, et godt skjult sted.

10.
Blog ti skrevet tiende december 2006
Kære byråd, eller skulle jeg hellere skrive rådne tomater?
Jeg hedder Mia og er 8 år. Jeg bor på Grønnegade i Hukbludum. Men her ikke er særlig grønt for tiden. Det plejer der heller ikke at være på den her tid af året. Men der plejer at være julelys over det hele, og pakker, og godter og en masse andre ting, som er med til at gøre det lidt nemmere at vente til juleaften og på at det bliver lidt lysere igen. Min far siger, at det er jeres skyld, at det er så mørkt nu i år. Det kan I simpelthen ikke være bekendt. Vi børn elsker julen og alt det der hører med. I har sikkert også forbudt, at der skulle komme sne. Endnu har jeg i hvert fald ikke set noget. Min mor og far bor ikke sammen, men de plejer hver især at give mig en lille pakke hver dag i kalendergave, så jeg kan huske på, at de begge to er mine forældre og elsker mig meget højt. Men pakkekalenderen må jeg heller ikke få i år. Min hund Vaks plejer at få en julesløjfe rundt om halen, men det tør min far ikke, hvis politiet ser, når vi lufter den. Det er faktisk rigtig uretfærdigt, for mine kusiner og fætre i Halavalaby må gerne, og der gør de alt det de plejer på den her tid. Så hvorfor må vi ikke?
Med sur hilsen
Mia Minmio

11.
Blog elleve skrevet elvte december 2006
Toget ruller langsomt ind på perronen i Stubbekøbing, som ligger omkring 20 km fra Hukbludum.
Allerede da jeg stiger ud af toget, mærker jeg den søde julestemning. På perronen dufter der dejligt af brune kage fra et nærliggende hus, og lyskæder signalerer glædelig jul. Jeg går kun nogle få meter hen mod byens midte, inden jeg bliver passet op af en ung mand, der vil sælge julekort til fordel for en eller anden organisation. Dem havde jeg helt glemt, at vi faktisk slipper for, samtidig med julen. Jeg går ind på den første og bedste cafe og indtager en plads på en barstol helt oppe ved baren. Der kommer jeg hurtigt i snak med bartenderen, der er en mand i tredverne med flipskæg og nissehue. Da jeg bestiller en julefadøl, og klokken end ikke har passeret de 11 om formiddagen, studser han og kigger spørgende på mig.
- Du skulle vel aldrig komme derfra, hvor julen er blevet forbudt?
Jeg grinede og nikkede til svar. Han gav mig en stor øl uden merbetaling.
Folk har ganske enkelt medlidenhed med os stakkels mennesker, der ufrivilligt er blevet frarøvet julen. Altid godt at vide, at der er sympati at hente. Måske kan det endda bruges til noget fornuftigt.
Resten af dagen gik jeg rundt i byen og nød alle indtrykkene, jeg i den grad havde savnet hele december måned indtil nu. Da jeg endelig besluttede mig for at vende hjem, var det blevet bælgravende mørkt udenfor. Hvis man vel at mærke ser bort fra alle julelyskæderne der talte sit eget tydelige sprog.

12.
Blog tolv skrevet tolvte december 2006
Her i min blog byder jeg relevante indlæg velkommen, og i dag har en knap så tilfreds borger fået lov at ytre sin mening.

Tænk at politikerne vil byde en lille pige og alle os andre at blive frarøvet julen. Er det ikke på tide, politikerne reagerer offentligt på nogle af alle vores indlæg i både avisen, radioen og her i Julius’ blog? Men nej intet hører man. De har sikkert for travlt med at planlægge deres egen helt vidunderlige jul hos familiemedlemmer, der er bosat i andre og mere julevenlige kommuner. I hvert fald har ingen hidtil brugt tid og ressourcer på at tage til genmæle overfor kommunens borgere, der i et væk råber op omkring deres store utilfredshed. Det er måske den nye form for demokrati? For mig virker det nu umiddelbart mere som diktatur, for jeg husker bestemt ikke at være blevet hørt. Personligt glæder jeg mig til snart at høre lidt kommentarer fra byens borg.
Tom Thomsen, Dueoddevej 231

13.
Blog tretten skrevet trettende december 2006
I dag er vi netop nået over halvvejs i vores nedtælling til julen, som denne jule-brok-blog jo også er.
Det er åbenbart givtigt at lade andre skrive sin blog, da det siden i går har givet anledning til rigtig mange kommentarer – dog til stadighed ikke fra politikerne.

Tom Thomsen, du har så meget ret. Politikerne tør da ikke stå ved deres handlinger, for de kan jo godt se, konceptet ikke holder, men nu er det en gang vedtaget, og en sådan beslutning laver man ikke bare om, så derfor forbliver deres kommentarer ikke eksisterende. P. Pruttesen, Primvej 13

Hvad ved du egentlig om politikernes egne julegøremål Tom Thomsen? Det er da noget af en påstand, at de alle blot er taget til udenbys familie og skulle opholde sig der hele december. Fis i en hornlygte. Men selvfølge er nogle af dem ej heller glade for beslutningen. Der er formentlig også juleglade politikere i vores kommune. Jette Jetski, Jetvej 53

Jeg glæder mig også til at høre, hvordan politikerne holder jul. Var det mon ikke en interviewserie for radioHBD? Det ser jeg frem til. Julius Nielsen har her lavet en fantastisk ting, men kunne du ikke prøve at få almindelige Hukbludum borgere til at fortælle, hvordan de klarer sig igennem december uden de helt store juleudskejelser i år? Carsten Cammusling, Centervej 6

14.
Blog fjorten skrevet fjortende december 2006
I gaderne lyser kun de almindelige gadelygter, og det grå vejr er endnu engang en fast bestanddel af vort liv. Folk liver inden døre og begraver sig i bøger, spil og almindeligt tv. Byrådet har nemlig også sørget for, at tv-kanalernes julekalendere ikke sendes i området. Ufattelig magt. Nogle går på restaurant og spise for at fordrive tiden. De mere vovede tager til andre byer og nyder godt af juletilbudene herunder julemaden.
Og så er der dem, der møder op foran rådhuset hver dag med bannere hvorpå jule-statements i stor stil spreder budskabet om den stigende utilfredshed. Det ender galt, hvis det får lov at fortsætte på denne måde. Byen bliver tilintetgjort i løbet af de resterende 10 dage er jeg bange for. Disse mennesker er ikke blot utilfredse, nej de er rasende. Forleden spurgte en læser mig om, hvorfor folk ikke blot så bort fra politikernes beslutning og holdt jul som normalt. Det er jo i grunden bemærkelsesværdigt, ingen tidligere har tænkt den tanke.
top

15.
Blog femten skrevet femtende december 2006
Vi vil have julen tilbage. Jeg savner tv’s julekalender og julebelysningen. Jeg savner at se små børn rende glade og begejstrede rundt i gaderne pga. den gode stemning. Jeg ønsker, at vi i fællesskab skal gøre en forskel og glemme alt om forbuddet og begynde at holde jul igen. Vi har en lokalradio, vi har også nogle lokale tv-entusiaster, som sikkert ret hurtigt kunne finde ud af at skabe hul igennem til de store masse her i Hukbludum. Der er op til flere bagere, som bare kunne gå i gang med at lave julekagerne. De lokale musikere kunne sørge for julemusik i byens gader og på caféer. Børnehaverne kunne lave julepynt ikke kun til deres respektive institutioner men også til byens gader. Der er så meget vi alle kunne gøre. Pynte op til jul, bage brunkager, gå på julevisitter, lave julekalendere, gense julekalendere fra tv på dvd osv. osv. Lad os så se at komme i gang borgere i Hukbludum!

16.
Blog seksten skrevet sekstende december 2006
Gårsdagens jubelindlæg i bloggen af Julius Nielsen har desværre resulteret i, at vore kære blogger er blevet arresteret. I dag er det således Julie Julegren, Julius Nielsens datter, der skriver.
Min far blev i går morges hentet af politiet, der var særdeles utilfredse med, at borgmesteren havde vækket dem så tidlig. Derfor tog betjentene lidt hårdere fat end nødvendigt var. De slæbte min far væk, og fra politigården i Rumnarav ringede han til mig og bad mig tage over. Det var måske også et vel dristigt indlæg, han havde skrevet i går. Men jeg kan tl gengæld afsløre, at vi i løbet af dagen i går fik utrolig mange anonyme henvendelser om, at folk var fuldkommen enige med min far. Han regner dog med at blive løsladt inden i morgen hvor han igen vil tage over. Jeg vil opfordre alle til at møde op, når han skal hentes.
top

17.
Blog sytten skrevet syttende december 2006
Velvidende at det meget vel kan føre til endnu en arrestation ytrer jeg mig nu alligevel. Politiets manøvre forleden dag var ganske enkelt decideret latterlig. Hvad i al verden ligner det at beslaglægge en almindelig borgers frihed, blot fordi man siger sin mening? Det er vel et frit land, vi lever i? Ja efterhånden kan man jo komme i tvivl. Det eneste gode ved den frihedsberøvelse var, at der sarkastisk nok både på politigården og i fængslet var en smule julepynt at spore, hvilket selvfølgelig glædede mit gamle julehjerte. Jeg håber, at I alle har benyttet lejligheden til at følge mig opfordring og gøre noget ved det. Der er i dag syv dage tilbage, inden vi alle skal smæske os i flæskesteg, and, brune og hvide kartofler samt en himmelsk sovs. Efterfølgende skal vi danse om det strålende juletræ og endelig udløses især børnenes spænding, når gaverne skal pakkes op.
Men helt ærligt syv dage, det er da ikke meget tid til at nå alle forberedelserne i. Så op af stolene kære bysbørn og kom i gang. Vi har en god sag, og sådanne er værd at kæmpe bravt for.

18.
Blog atten skrevet attende december 2006
Det er mandag, og min mailbox er siden i går blevet noget nær bombarderet meget tæt på eksplosionsfare. Det er dejligt at høre, at så mange her i byen bakker op omkring julen , hvad enten det er lovligt eller ej. Min udenlandske fætter Christmas Christmasson skrev bl.a. til mig, og han forstår simpelthen ikke, at vi borgere finder os i den slags. Han forstår ikke, at det kan være muligt at udstikke sådanne regler. Han forstår heller ikke, hvor vi ikke blot alle tager til en anden by i en anden kommune og slår os midlertidigt ned. Tja han kan jo ikke gøre for, han ikke er født heromkring og derfor ganske naturligt forstår, at man her ikke har meget skulle have sagt som almindelig borger. Faktisk man jo helst holde mund og parere ordre. Han vil komme forbi senere på ugen og hilse på, inden julen for alvor står for døren, En invitation til at fejre jul med ham og hans familie fik jeg da også, men jeg ved nu ikke rigtigt. Mit liv er jo her i Hukbludum, og jeg har overhovedet ingen lyst til at stikke af herfra som en anden flygtning. De må jo bare se at vågne op inde på borgen. Det skulle ikke undre mig, om der allerede hænger flettede julehjerter og guirlander der.

19.
Blog nitten skrevet nittende december 2006
Senere på dagen i går fik jeg fornemt besøg. Byens borgmester kom på visit. Iført sit stiveste puds og borgmesterkæden tyngende om halsen. Han så ualmindelig træt ud, og hans sætninger kom da heller ikke altid i rette sammenhæng. I grunden måtte jeg anstrenge mig meget for at forstå, hvad han sagde. Jeg bød ham naturligvis indenfor til en kop kaffe. Han satte sig tungt ned på stolen og lyste mærkværdigt nok op, da han fik øje på min enlige julekugle, der ensomt hang i hjørnet af stuen og gyngede blidt fra side til side som følge af varmen. Jeg prøvede på ikke at virke for overrasket, men inden i mig bredte sig en varme, der er noget nær ubeskrivelig. Jeg tog det som et tegn, dels at manden mødte op her og dels at han rent faktisk var en smule tiltrukket af julen. Altså måtte der være håb forude.
Vi talte lidt frem og tilbage, da hans mission naturligvis var, at man jo ikke kunne fravige sine egne principper, selv ikke her så tæt på jul. Han lyste langt væk af at have lyst til at droppe det hele og hoppe ud fra det højeste bjerg og lande i en kæmpe bunke pakker. Finde julemandskostumet frem og rende rundt i gaderne til glæde for både store og små. Resten får I i morgen.

20.
Blog tyve skrevet tyvende december 2006
En noget betuttet borgmester og jeg sad altså i min stue og fik kaffe. Endelig når han frem til formålet med sin tilstedeværelse. Han vil heller end gerne genindføre julen. Først kunne jeg næsten ikke dy mig for at juble ualmindelig højlydt, men jeg lod være og spurgte i stedet om, hvordan det kunne være, sagen havde taget sådan en kovending, om man ikke til stadighed skulle spare penge.
Dette faktum tilkendegav byens borgmester også, men som han sagde, nu har vi jo i 20 dage sparet en masse, så lad os dog give los fra i morgen og have tre dage til at forberede julen i. Vi giver butikkerne lov til at sælge julemad, juleslik, juleøl osv. Gademusikanterne får lov at spille julemusik i gaderne og et par enkelte julelyskæder på byens torv kan der vel blive råd til.
Således, mine damer og herrer, skete det, at vi igen fik lov at fejre jul i Hukbludum

21.
Blog enogtyve skrevet enogtyvende december 2006
Vi er i dag vågnet op til en helt anden slags dag. Det er store – nu skal vi godt nok købe ind til julen dag. Og jeg glæder mig som et lille barn. Det var skønt at slå øjnene op og tænke på, at man nu kan gøre som man vil mht. julen. Jeg ringede og informerede min fætter om de lykkelige omstændigheder og inviterede både ham og min datter til jul her hos mig.
Ved morgenkaffen viste jeg nu dårligt, hvad jeg skulle tage mig til, for hvordan griber man en så nu situation an på den bedst tænkelige måde? Jeg begyndte at lave lister så lange og planlægge i hvilken rækkefølge de forskellige juleforberedelser skulle ordnes. Med et slog det mig, at hele ideen om ikke at holde jul, måske slet ikke var så tosset endda. Tænk engang på alle de penge jeg indtil nu havde sparet. Nu er det trods alt kun fire dage plus et par juledage efterfølgende, som der skal bruges penge på. Nå men ud i junglen af mennesker på juleindkøb må jeg jo, det kan ikke trækkes længere, men det gøre heller ikke noget, for jeg glæder mig.

22.
Blog toogtyve skrevet toogtyvende december 2006
Selvom jeg inden forbudets ophævelse stod fast på, at jeg ville fejre jul, havde jeg inden da ikke købt en eneste gave eller julemad. Det rådede jeg så, sammen med vel godt og vel alle i Hukbludum, i den grad bod på i går. Der blev ikke sparet på noget, og jeg fik alt det, jeg skulle have.
I avisen i dag læste jeg, at borgmesteren af det øvrige byråd er blevet hængt ud som en forræder, der ikke kan overholde sine egne aftaler. Det kan der jo i og for sig være noget om, men det gør nu ikke mig noget. I et par læserbreve længere omme i avisen kunne det også læses, at flere af byrådsmedlemmerne trods deres foragt for borgmesterens gerning var ret begejstrede for at få lov helt legalt at holde jul hjemme i deres egne stuer. Lidt dobbeltmoral er der vel altid.

23.
Blog treogtyve skrevet treogtyvende december 2006
Der er nu kommet et par nisser og kugler mere op i mit hjem. Min datter kommer herover så snart hun har fået fri fra butikken, hvor hun arbejder. Så går vi i gang med at lave julekonfekt. Produktionen af dette plejer nu for længst at være et overstået kapitel på dette tidspunkt, men det har jo ikke rigtigt kunne lade sig gøre tidligere i år. Senere skal vi ud i skoven for at fælde et juletræ. Endelig skal vi i aften hygge os med den første kop glögg i år, og dertil spise de første æbleskiver.
Julegaverne kom så nogenlunde på plads i går, men uha hvor var der dog mange mennesker ude i byen, hvilket jo ikke er så underligt, eftersom det er en af de første lejligheder vi alle havde til det. Det var en masen og asen og skubben rundt, og køernes længde kunne næsten måle sig med de tyske motorvejs en varm sommerdag.
Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at jeg faktisk er ved at være helt klar til den forestående jul, nu bliver det endelig jul igen i år, og det er noget, alle har set frem til i længe.

24.
Blog fireogtyve skrevet fireogtyvende december 2006
Jeg slog øjnene op i morges og følte mig lidt mærkeligt tilpas. Jeg prøvede at sætte mig op, men eg faldt straks tilbage igen. Åh nej er jeg nu blevet syg, var min første tanke.
Men nej så galt var det slet ikke, det var blot de to liter glögg, vi havde fortæret dagen før, der satte sit tydelige præg på mit hoveds tilstand.
Men op og i gang med de sidste forberedelser måtte jeg jo, hvad enten mit hoved synes om det eller ej. Jeg kom dog ikke længere end ud i køkkenet, da jeg blev overrasket af en kæmpe pakke, der udenfor mit vindue tårnede sig op. Jeg kæmpede mig derud og læste kortet og blev helt blød i knæene. Kortet var hjemmelavet i guldpapir, men røde julehjerter påklistret. Håndskriften var aldeles nydelig, og ordene fik tårerne til at strømme ud af mine øjne.
Kære Julius Nielsen
Vi siger dig mange tak for din jule-brok-blog. Den har hjulpet os til at holde humøret højt og til fortsat at tro på julens komme også i år. Derfor har vi samlet sammen til en lille gave.
De bedste julehilsener
De faste læsere
I pakken befandt sig et kæmpe julekort med alskens juledekoration i form af bl.a. nisser, hjerter, kogler, stjerner, kugler, julemænd osv. Den mest fantastiske gave at få; et kæmpe stykke julepynt, som ingen andre har.
Pludselig ænsede jeg ikke længere hovedpinen. Derefter kunne det kun blive en god dag og ikke mindst aften. God jul.

top


(c) 1999 - 2000 Joske Smedegaard