Opd. 05/06/12
Forside
Formål
Afveksling
  Afveksling

Skoen er smadret, helt udtrådt og hullet. Jeg ænser det ikke men løber blot. 
Løber alt hvad jeg har lært. Væk jeg skal bare væk, og benene strejker heldigvis ikke i dagens anledning, hvilket held i øvrigt. 
Bare rundt om hjørnet og så står sikkerheden klar til at omfavne mig og bære mig stille bort.
De er jo psykopater alle sammen, hele slænget, der må være noget fuldkomment galt indeni dem. "Om jeg ikke bare kunne være sammen med ham for deres skyld" Det ville betyde så meget for dem. Ha de må have spist gift eller sådan, for jeg vil under ingen omstændigheder gå med på deres latterlige kompromis. 

Det hele kom sig af, at de synes, jeg skulle prøve noget andet end den almindelige dagligdag. Den fungerer ellers ganske udmærket for mig, men det mener de åbenbart ikke. I an alder af 25 kan man da ikke allerede være fastlåst med både kone og barn. Siden hvornår har andre skulle træffe den beslutning for mig? Min mor har naturligvis gerne villet, men det er vel ligesom noget andet, når hun nu er mor. Det gør hende på en måde mere berettiget til at udtale sig om den sag. Jeg lyttede jo ikke, men samtidig blev jeg heller ikke sur over hendes pludselige udbrud af forargelse og sådan. Det eneste hun er glad for er vel ungen, nu kan hun prale af at være mormor. Hvis det var mig, tror jeg da i stedet, jeg ville tænke - tænk nu er jeg da ved at blive gammel, når mine børn også får børn.

Jeg løber og øger langsomt hastigheden. Al den træning kommer mig også til gode nu, hvor jeg skal væk. Væk i en fart, inden de indhenter mig. 
Det er der vist ingen fare for, de laver jo aldrig noget, så hvordan skulle de kunne følge med? Men med ét står Bavianen 10 meter foran mig og ser ualmindelig tåbelig ud, som han står der og laver et mislykket forsøg på at ligne en stopklods. 

Årh kom nu, du kan vel godt være med på noget sjov indimellem hvad? Hun behøver sgu da ikke vide det. Vi mangler en, til at ordne det med ham, nu her inden klokkerne ringer den store lørdag. Man skulle ikke tro, de nogensinde havde følt noget som helst for nogen, når de kan fyre sådan noget af. Vanvittigt. Hvorfor i al verden skulle jeg af alle være et svin overfor min elskede kone. Og så med en mand? Som lesbisk har man i reglen ikke den store lyst til at være seksuelt sammen med mænd, men det er åbenbart et problem for alle andre at forstå. Vi har været gift i snart 3 år, og ungen er jo også en del af det hele. De ved, jeg forguder både Jine og babygirl og alligevel. Ja man fatter det jo ikke vel.

Den gode gamle finde virker åbenbart endnu. Jeg var ellers af den overbevisning, at alle mennesker på jorden kunne gennemskue det, men netop fordi det var Bavianen, der stod der tænkte jeg, at det var et forsøg værd. Tilpas mange skridt den ene vej til at han følger efter, og så lukt den modsatte vej, mens han leder. Glimrende trick. Første forhindring overstået, nu skal jeg bare forbi det forbistrede hjørne. Så er jeg på hjemmebane, og de har ikke en chance for at finde mig. Heldigvis har man da haft forskellige bekendtskaber, der ikke anede uråd om hinandens eksistens, og derved scorer man flere hjemmebaner. 

Alle rejser sig op, og bruden vandrer spændt op gennem kirkegulvet med sin papfar ved siden. Hun er ved at sprænges, det ses alt for tydeligt, at hendes øjne snart løber over og hun garanteret snart begynder at gå amok, fordi hun ikke kan indeholde al den glæde, forventning og ikke mindst præstationsangsten på én gang. Bonny venter pænt oppe ved alteret og smiler et falsk smil, så hele gebisset er ved at falde ud af den grove mund. Vi andre er jævnt fordelt bag køen af familiemedlemmer. Vi står bare og glor og tænker på, at det jo kunne have været os. Det vil sige, sådan tænker de fleste, jeg har jo ligesom prøvet det. Åh det er så smukt, babygirl kan ikke længere udholde alle menneskene, orglet og den anspændte situation og stikker i højlydt gråd. Jeg giver Jines hånd et klem og hun kigger mig dybt i øjnene, mens hun smiler sit dejlige ægte smil. Ungen får kontrol over sig selv og holder kæft, hvilket gør mig ufattelig glad, da det ville have været trist at gå glip af selve ritualet, hvor de sikkert træder rundt i det. Dagens gratis underholdning tænker jeg og smiler åbenbart mig snedige og sarkastiske smil - i hvert fald mærker jeg pludselig et let slag over mit skinneben. Jine, kvinden der til alle tider forsøger at lære mig om end ikke gode så i hvert fald bedre manér. Gud hvor jeg dog elsker hende.

top


(c) 1999 - 2000 Joske Smedegaard